Gå videre til hovedindholdet

Oldefirkanter og ungdommen

Hungrer efter et nyt og lækkert strikketøj.. men finder i stedet for lidt adspredelse på mit hækleprojekt: Tæppe af oldemor-firkanter. Var tæt på at falde helt i søvn den anden dag (af kedsomheden ved disse firkanter), så jeg klikkede på Ravelry til lidt tørstrikning. Her og hos Bettina fandt jeg inspiration til at supplere de kedsommelige olde-firkanter, med nogen lidt mere spændende af slagsen :-)

Jeg tror det bliver fint med lidt blandede firkanter i det samlede tæppe.. hvis det da nogensinde bliver færdigt!


Mon ikke man når, at finde flere slags firkanter, der kan puttes i tæppet?
Idéer modtages gerne :-)

Der sker ikke meget her på en regnfuld weekend i juli.. Gården er grim og våd. Og kold. Og derfor er det også ok, at vise et grimt og uskarpt billede af samme, synes jeg. Det anes også lidt - her til venstre for den blomstrende busk, hvordan regnen har skyllet græsset brunt..

Og alligevel - lidt sker der jo altid, når der er en snart-16-årig hjemme. Som Bertram, der kommer hjem fredag aften med en piercing i næsen! Ja - så er weekenden lissom skudt i gang.. Heldigvis havde han ikke fået lavet den der tyre-ting - for så sværger jeg - at jeg havde sat ham på græs i gården med et reb i ringen! Det tror jeg godt han var klar over..

Jeg er ikke glad for piercinger. Har snakket meget med ham om det. Og han ved det godt.
Han har så nu demonstreret, at han godt kan træffe selvstændige beslutninger. Og jeg har lykkeligt glemt, at jeg selv havde hul i næsen som ganske ung..

Kommentarer

  1. Ih - jeg er vældig glad for at nogen deler mine (lunkne) følelser for hæklede firkanter! De er bare ikke vildt sjove og interessante.....
    Skal vi forresten ikke snart have noget sol?

    SvarSlet
  2. Hvor er det en super god idé at blande flere forskellige mønstre ind i tæppet.

    Jeg er selv ved at lave Dropstæppet, og du har ret, det kan godt blive lidt kedeligt at hækle det samme igen og igen og igen.

    SvarSlet
  3. .. ja, det føles hurtigt som pligtarbejde, når man kaster sig ud i sådan et tæppe-projekt :-)
    Og det med solen.. Tror man på det længere?

    SvarSlet
  4. Lige nu er jeg lidt tørlagt for ideer til dit oldemorstæppe, men jeg er sikker på der er mange muligheder derude!
    Tillykke med at du har en selvstændig søn (det er jo den vej de skal de kære unge, med eller uden ring i næsen ;O)

    SvarSlet
  5. @Kirsten: Du har ret! Jeg er også ved at vænne mig til den :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.