Gå videre til hovedindholdet

En særlig dame

Er hun Ribs eller Brombær? Var i tvivl fra i fredags da jeg købte garnet og kunne ikke vælge, hvilken farve, der passer bedst til min mor. Fine kommentarer på mit blogindlæg fra Kirsten og Kirsten fik mig til at tænke.. Hvorfor valgte jeg netop disse to farver som valgmulighederne?
Og måske ved jeg godt nu, hvilken der mest er min mor..

Min mor er en særlig dame. På to måder.
Hun er noget ganske særligt for mange mennesker. For hun er en søster, en moster, hustru og mor. Og hun er svigermor og bedstemor. Og hun er dyremor for hendes haves dyr, hvor hverken fugle eller pindsvin går sultne fra. Og hun er nabo, der passer på huse når familierne, der bebor dem er på tur. Hun er der.

Og så er hun særlig, vil mange mene. Speciel og meget sammensat. Hun er på en gang skrøbelig som fin porcelæn og skarp i hendes mund. Og alt alt for ærlig.

Min mor er en sart dame, der lever i en verden, der ikke er blid ved hende. Det har den aldrig været. Derfor har hun en familie, der må være ekstra blid og hensynsfuld. Og det er vi.

Min mor er også en skrap dame, der ikke holder sig tilbage, med at ytre sin mening. Også der, hvor vi andre ville tie. Derfor synes verden nogen gange ekstra hård mod hende. Og hvis hun kunne holde igen og tie dér, hvor dét er en god idé, ville noget måske blive lettere for hende. Men det kan hun ikke. For det er sådan hun er.

Min mor kan være grov og stikkende - som brombærret og dets busk. Men hun er fin og sart som ribs'en. Et lille bær med en skrøbelig skal og hvor kun et let tryk får bærret til at briste.

Min mor er Ribs.


Kommentarer

  1. En rigtig sød og ærlig hilsen til din mor... eller til dine læsere om din mor. Jeg får i hvert fald et billede af det syrlige men sarte ribs:-) Glæder mig til at se de færdige sjaler/tørklæder.

    SvarSlet
  2. Jubii godt valg og smuk beskrivelse af en mor der er elsket!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.