Gå videre til hovedindholdet

Lidt ud i verden

Har lavet en aftale i dag, der handler om shopping, en fantastisk veninde og lidt af verden. Kredser lidt rundt om mig selv lige nu, for det er mange dage siden, at jeg har været derude, hvor mennesker mylder rundt og har travlt..

Har fjernet lidt julekugler fra vinduerne og opløst adventskransen..
Har været ude og løbe..
Kigger lidt i avisen og falder i staver..
Betragter den smukke julerose jeg fik af Moren forleden..

Jeg elsker juleroser og selv om de ikke egner sig til indendørs ophold, så har jeg altså én her alligevel :-) Har aftalt med Moren, at hun får den i pleje i hendes have, når den bliver udmattet..


Hvis jeg havde en have, ville den bebos af mange juleroser om vinteren og af lavendel ved sommertid..

Trods min kredsen rundt og lettere skepsis ved tanken om verdens mylder, så glæder jeg mig alligevel til i eftermiddag og til Ann.

Hun så capen i går. Opskriften altså, og det lidt jeg indtil nu har fået strikket. Hun elsker den. Jeg tænkte det nok, for det er ikke så få modeller strik, som vi begge har strikket.

Og til ære for nogle af mine læsere, må jeg lige bringe et billede af den :-)

Billede taget af en side i bladet Hendes Verden nr. 26/2011

Når jeg har været derude (i lidt af verden altså), ville jeg skynde mig hjem og strikke videre..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.