Sider

søndag den 11. december 2011

Tiden indhentet til en rolig aften

Hvad jeg tabte på dagen i går, vandt jeg ind i dag. Handle, bage, pynte, pakke ind, rydde op, vaske tøj, lave mad og løbe :-) Og adventspakkerne til ungerne blev klar igen! (Jeg bliver åbenbart lige overrasket hver søndag over, at det lykkes..).

Mad og kage til Alberts fødselsdag i morgen, er nu forberedt. Gaven skal snart pakkes ind og kortet skrives. Han elsker fødselsdagskort.

Albert er mindste-manden her i huset og han fylder 9 år i morgen.. Han er en helt speciel dreng. Glad, positiv, hjælpsom, betænksom, fræk, grinende, legende og super over-dejlig! Han elsker at lave mad og holde orden sine ting. Han er den bedste hundefar og han er så afgjort My's yndlingsmenneske. Han er vild med at gå i skole og spille spil. Og han er en rigtig god kammerat. Han går helst klædt i sportstøj, og spiller altid fodbold!


I morgen skal han fejres. For det han gør og for den han er, og fordi han har fødselsdag :-)
Jeg har sat dagen af til det. I morgen er der ikke arbejde og travlhed med store projekter, servere, systemer og support. I morgen er der mange børn og fest og familie. Jeg glæder mig :-)

I aften skal være min rolig-aften. Jeg vil liste strikketøjet frem og komme lidt videre på mit strømpeprojekt. Og måske også tage fat i noget Yndlingsgarn og slå op til et sjal til mig selv.. Syn's jeg trænger..


Må din adventsaften blive dejlig, med lys og knas og strikketøj :-)

5 kommentarer:

  1. Tillykke med "lillemanden" .
    Det tegner til at han får en fantastisk dag...

    SvarSlet
  2. Tillykke med sønnen - han lyder til at være af en speciel og dejlig støbning.
    Ha´ en rigtig dejlig dag ;O)

    SvarSlet
  3. Et lidt forsinket tillykke med knægten. :-)

    SvarSlet
  4. Forsinket kan også være godt :-) Tak for hilsnen

    SvarSlet