Sider

søndag den 26. februar 2012

Sister sister

Jeg vidste det! Sister sister fik løst min Februar-udfordring og det endda på rekord-tid!

Jeg viste hende Februar-damen og lagde den mellem os på bordet.
Jeg viste hende det pink garn og fortalte om mine oprindelige idéer med det.
Jeg viste hende de tre forskellige slags knapper jeg havde købt, lagde dem på bordet, og fortalte hende om mine udfordringer mht. valg..

Hun lyttede, lænede sig frem, kiggede på sagerne. Hun kiggede på mig og sagde:
- Det er da nemt nok! Du skal bare gøre sådan her.

Og så lagde hun tre forskellige knapper på trøjen og understregede at rækkefølgen var vigtig og afsluttede med et:
- Sådan!


Ja.. Sådan! Problemet er løst og Februar-damen er færdig og flirtende :-)



Er det mærkeligt at jeg elsker min søster?

fredag den 24. februar 2012

Teoretisk suverænt gode idéer! Teoretisk, altså..

Jeg er syg som kun en mand kan være det, i disse dage. Syg, så jeg nærmest tror, jeg skal dø af det. Bronkier hævet, ømme lunger, evindelig hosten og mavemuskler, der nu giver igen med fibersprængning. Og dertil også snottet. Jeg er i tæt dialog med doktoren, forstås. Så hun kan overbevise mig om, at jeg bliver rask igen en dag..

I løbet af disse mine slørede sygdomsdage, har jeg dog øjeblikke, hvor der er lidt energi og lidt klarhed (og jeg mener bogstaveligt: øjeblikke).. Så jeg forsøgte at være lidt kreativ tidligere på dagen.

Det gik ikke så godt..

Februar-damen er jo færdigstrikket, skyllet op og tør. Så nu skulle det (næste) sjove begynde: at vælge pynt / kanter og lækre /skønne knapper. Men det var ikke sjovt. For ingen af mine teoretisk suverænt gode idéer virker helt i praksis..



Det var jo ikke pænt med en neon-pink kant - hverken hæklet eller syet.
Og det duede jo slet ikke med de neon-pink (superlækre) knapper - for de er jo alt for tunge til det lille nøs af en cardigan.. Og de lyse knapper er en om'er! For man skal da i det mindste kunne se den pink snor, der skal fæstne knapperne til cardi'en..

Nu er Februar-damen dømt til hylde!

Vi må lade den syge mandsling (altså mig) komme sig, før der re-tænkes. Eller måske lade andre komme til?
Jeg har jo en dejlig søster, der kommer og hygger om mig og min kolde lungebetændelse i morgen.. Lur mig om ikke hun er sprængfyldt med gode idéer til Februar-damen?

Hun skal jo være færdig. Snart. Så hun kan komme ud og flirte med foråret..


torsdag den 23. februar 2012

At give slip og give det videre..

Det er en kamp. Både en indre og en ydre. Som en uløselig arbejdsopgave på overtid. At få givet det sidste videre til den unge mand. At manuducere, nuancere, belære, opmuntre og opfordre.. Jeg tror, det er forgæves lige nu. Det er nok mest for mig selv. For at overbevise mig selv om, at alt er sagt og gjort. Og hvis ikke før, så i hvert fald nu.. Altså alt det gode og det rigtige.. Mine sidste opdragelser. Før han skal klare det selv..

Jeg er træt af at høre på mig. Mon også han er? Jeg irriteres over mine talestrømme, men jeg kan ikke lade være. Måske prøver jeg bare at udskyde det. Udskyde den dag han skal det hele selv. Dér hvor han selv skal træffe de store beslutninger, uden 'forældremyndighedsindehaverne-skal-underskrive'. Det er det sidste strå jeg knuger min hånd om..

Jeg tror også det er svært fordi jeg ved, at han vil gøre tingene anderledes. Han vil træffe nogle andre valg, end dem jeg synes han skal træffe.

Og det er her mit rigtige arbejde er.

Et arbejde, der handler om at give slip og nyde at han kan selv, at han er sin egen og at han derfor beslutter ud fra hans eget hjerte - ikke mit. Og er det ikke også det jeg har forsøgt at lære ham?


Jeg bør løse den opgave. Og skåne ham og mig selv, for de sidste kramp-agtige opdragelses-forsøg. Dét løb er løbet. Dén opgave er løst. Og når han er ude af teenager-der-er-døv-for-hvad-mor-siger-tiden, kommer der nye og andre ting jeg kan bidrage med til hans liv. Lige nu er der ikke mere. Lige nu er der tilbage at give slip.



Jeg giver det videre

Til gengæld har jeg fået en blogaward jeg kan give videre. Hele to faktisk, eller egentlig den samme, men fra to forskellige gode bloggere: Moster Majas og HausFrauBlau.

Tak for dén og for opmærksomheden :-)

Men det er jo lidt svært, det der med blog-awards.. Jeg kan godt blive lidt stresset på den der: åh-nej-jeg-hader-kædebreve måden.. Er der nu nogen ønsker, der ikke går i opfyldelse? eller får jeg 7 ulykkelige år, hvis jeg ikke sender den videre med det samme? Eller bliver jeg uvenner med alle mine veninder?

Og det er jo slet ikke det, der er meningen med blogawards. Idéen med blogawards er god nok.. Til gengæld vil jeg gerne have lov til at give den videre, på min egen måde :-)

Og det er når jeg løbende linker til andre bloggeres blogs, til deres indlæg fordi de er suveræne eller inspirerende eller viden-givende eller det hele på én gang. Og så vil jeg gerne anbefale alle blogs i min læseliste i højremargen. Jeg har svært ved at sige min dag er omme, før jeg har opdateret mit liv her.
Også Moster Majas og HausFrauBlau er at finde i listen :-)

søndag den 19. februar 2012

Da lørdag blev til søndag

Har sovet længe i dag. Dog ikke længere, end at jeg med glæde kunne konstatere, at jeg kun var 10 min forsinket til Mads og Monopolet og fredelig formiddags-strik i lænestolen. Ja, altså lige indtil jeg måtte sande, at jeg var 10 min og et døgn forsinket til M og M.. Sådan kan en lørdag forvinde fra kalenderen og stadig bo som en følelse i kroppen..

Søndag er nu også en dejlig dag.. Her er stille og jeg er overladt til min egen pendlen mellem avis, kaffe, computer og strik. Ikke så ringe endda.. Er nu ét ærme fra en færdig Februar-dame, som jeg tror bliver lidt af en april-dame i sit look :-) Det er dejligt at sidde med et stykke strik, der lover forår. Let og lys. Lille og frisk.

Så når jeg snart bliver færdig, vil jeg lufte hende med det samme. Bære hende med glæde og tanke på varmen, der må komme. Snart.

fredag den 17. februar 2012

Forhandlings-strik

I dag er ekstra lang arbejdsdag. Ved ikke om jeg kommer hjem på denne side af midnat.. For i dag er de store forhandlinger gået i gang, og som It-afdeling er vi klar! 24 timer i døgnet - weekenden igennem. Til at hjælpe og til at fikse og til at sikre os, at alle systemer og maskiner kører som de skal.
Det er kun hvert andet år det står på, så vi overlever..

Selv om jeg godt kan blive lidt i tvivl.. For med sygdom holdt nede af panodil, mærker jeg et svigtende energi-niveau, en lettere kvamle og lidt svimmelhed. Jeg håndterer det på ægte chef-manér (forném gerne ironien!) med smil, grin og masser af overskud :-) Puha.. En dag kommer der sikkert nogle gode fridage til mig..

Som lækkerier til mig selv, har jeg striktøjet med i tasken :-) Mon ikke man kunne luske sig til lidt afslapning med strik på et tidspunkt?

torsdag den 9. februar 2012

Husflid i februar

Det går derudaf med Februar-damen.. Har været noget nervøs ved størrelsen, dog.

Min strikkefasthed passer ikke med opskriften.. Har to-tre masker mere på de 10 cm. Perfekt, tænkte jeg først, for så er jeg sikker på, at den ikke bliver for stor og så kan jeg følge str.small og dermed sikre mig en cardigan, der er tætsiddende og ikke hygge-trøje-agtig.
(Jeg synes nemlig trøjer /cardiganer har en tendens til at blive en lille-bitte-smule for store..)

Nervøsiteten er væk nu, hvor det har været lidt nemmere at prøve den på - alene fordi der var noget at prøve og ikke kun en 'krave' :-)
(Har stadig beregninger og nervøsitet til gode, hvad angår ærmerne.. skal jeg slå de syv ekstra masker op, eller skal jeg lade være? .. regne-regne måle-måle..)

Nå - under strikningen (og også lidt allerede da jeg shoppede garn) tænkte jeg, at denne cardi kunne være sjov at give en skæv detalje. Både fordi den er meget femi-klassisk i sit look, denne Februar-dame, og fordi det farvevalg jeg har truffet er vældig diskret :-)

Så der røg et nøgle Arwetta Classic i neon-kirsebær-pink i kurven hos Rasmilla. Eller rettere: under hagen, ovenpå den store stak andre interessante og must-have garnnøgler.

Garnet er meget kirsebær-pink-neon IRL!

Og hvis nu den skæve detalje skulle bestå i opsigtsvækkende knapper i cardigan'en i stedet for - så er det sørme godt, at jeg fandt Husflid ved et tilfælde i går! Har da hørt og læst meget om denne vidunderlige butik. Men i går rendte jeg på den, efter et møde på Blegdamsvej og før jeg fandt en taxi (gud-ske-lov for at gaden var taxi-tom).

Her fik jeg forsigtigt suppleret min beholdning af knapper. Og jeg kan uden tøven bekendtgøre, at her vil jeg købe alle mine knapper fremover! Vintage, vidunderligt, farver, former, plastic-fantastic og alt, hvad man ellers kunne drømme om af knapper.

Knapperne er meget mere pink-neon IRL!

Så det er bare derudaf nu! Det pink indslag på Damen bliver måske til en hæklet 'kant' mellem mønster og ret-rillekanten forneden.. måske.. eller det bliver kugle-runde neon-pink knapper.. eller firkantede.. 

søndag den 5. februar 2012

Nu med pensel

Pakke sammen, vaske af, tape og plastic på - og så var vi kørende, min elskede og jeg, fra lørdag morgen til nu :-) Køkkenet, dele af badeværelset og træværk i gangen: Done.

Pudset og malet på vægge, døre og karme, og olie var der til gulvet. Det er sprødt og nyt at se på nu. Det er dejligt, for det trængte..

Dejligt, selv om det selvfølgelig har taget tiden fra strikkepinde og almen weekend-hygge-slappe. Og min løbetur.. Men lur mig om ikke at pindene vil tage fart, i rammer som køkkenet nu leverer, i min yndlingsstol, i det gode hjørne!? Og mon ikke de tabte kilometer fra løbet, kan indhentes i den kommende uge?

Allerede i aften må der løbes et par pinde af på Februar-damen..