Sider

lørdag den 29. december 2012

Linjer

Ohh hvilken fryd! Linjer er færdig og skøn som forventet :-) Det lykkedes mig at komme igennem de to ærmer (frem og tilbage i stedet for på strømpepinde) og nu, hvor den også er skyllet op, tørret og færdiggjort med et par knapper - så er den klar til brug i morgen :-)



P.S Er startet på en ny cardigan...

mandag den 24. december 2012

Jul

Også her bliver det jul. Holder fast i traditionerne så godt som muligt. For julen føles hvert år lidt amputeret for os.. Mangler alt mellem et eller alle tre børn - og sådan noget vænner man sig aldrig til.. I år har vi den store dreng unge mand med os, når vi har juleaften. Og det er jeg glad for..


December har været alt for stor i år. Med store arbejdsbyrder, store bekymringer, store lister med alt det, der skulle nås - og hele tiden tre skridt bagud. December har nærmest været alt for stor til livet og byrden næsten for tung til mine arme. December har været tung i år. 

Min jul i år er ikke selvisk. Og derfor går mine tanker til dem, der har langt større sorger. 

Og jeg vil forsøge at nyde familien og maden..

søndag den 2. december 2012

Langsomhed og julekugler

Det er med en langsom start i dag.. Overraskende hvidt udenfor vinduerne og en lille hund, der tilsyneladende har glemt hvad sne er :-) Men kaffen er varm og juletiden kan starte langsomt op. I dag er det advent og der skal hentes julepynt ned fra loft-rummet.
Jeg elsker julepynt og december :-)


Hos mig er der ingen nisser (kun ham, der kommer med gaver og som bor oppe på loftet). Men her er julekugler, stjerner og engle. Og jeg glæder mig til at åbne kassen og mærke fryden ved alt det sarte farvede glas og glimmer. Og den pludselige glæde over de julekugler man havde glemt og dem man husker så tydeligt.

Dagen må gerne fortsætte langsomt, med hygge og jule og pynte (og strikke). Dagen skal måske være min træningsdag i langsomhed.. Og kan jeg tage lidt af den med mig og ind i de dage, der skal komme, så..
..jeg tror bare lige, at jeg bliver lidt i nuet :-)