Gå videre til hovedindholdet

Hvor bliver alle mine p 4,5 af?

Væk, bliver de, hele tiden. Og det er altid p 4,5 der bliver væk. Jeg husker ikke hvor mange rundpinde str. 4,5 jeg har købt gennem tiden. I ædeltræ, i metal (Addi, naturligvis), i 40 cm, 60 cm.. you name it! Og hvordan kan det så være, at der aldrig står nogen i det dertil indrettede strikke-pinde-glas?

Andre (glemte) projekter, kunne jo optage et par stykker.

Så da jeg igen forleden manglede en p 4,5, måtte jeg gå til bunden af skabet og de muleposer der er gemt af vejen der.

Jeg fandt ikke nogen p 4,5.
Men jeg fandt noget helt andet - der hurtigt fik mine tanker på andre baner (tadaa): Det Første hækleprojekt!



Hæklenål, hæftenål og saks fundet frem.
Tæppe nu med hæftede ender og fin kant.
Tæppe færdigt.

(Eller 'tæppe' er måske så meget sagt. Men det vil sikkert se perfekt ud, slænget på en havestol på terrassen, når den tid kommer igen..)

Og nu har jeg glemt alt om det projekt jeg ledte efter pinde til (det bliver genoptaget efter næste besøg hos Rasmilla Garn) og jeg er vendt tilbage til det jeg egentlig var i gang med:


Ja, jeg ved det godt. Det er overhovedet ikke til at se, hvad det er. Det er en Rosa i koks. Det er 'Something Silver' i Lama Uld 1/2 i mørkegrå. Måske den folder sig ud en dag?

Kommentarer

  1. Godt at du nåede bunden :) for det er rigtig smukt dit tæppe og fortjener en plads i solen!
    Jeg har også gang i en Rosa. (På godt og ondt), men det er en helt anden historie! Håber din Rosa arter sig som du ønsker!

    SvarSlet
  2. Et tæppe er et tæppe. Hvor fedt, at du fandt det og fik gjort det færdigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og - nå ja. Hjemme hos mig mangler der altid pind 3,5 eller 5. Uanset, hvor mange jeg køber!

      Slet
    2. Det er godt at høre at man ikke er den eneste :-)

      Slet
  3. Egentlig dejligt at høre, jeg ikke er den eneste, der ikke kan finde mine pinde, mangler lige nu én 4½ og én 5
    Lækkert tæppe du har fundet

    SvarSlet
  4. De gemmer sig sikkert samme sted som alle mine pind 3 og 3½, for de er aldrig på deres plads. Pind 5 og derover kan jeg derimod altid finde - og dem har jeg kun et hold af for hver størrelse, hvorimod både 3'er og 3½'er har jeg købt væsentlige flere af, end jeg er villig til at indrømme.

    SvarSlet
  5. Hehe, det er nok Lånerne der har været der ;0) - hvad de bruger dem til !? Ja det aner jeg ikke :0)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.