Gå videre til hovedindholdet

Bror

I dag er det hans fødselsdag. Min Brors. Ham jeg savner. Ham der ikke længere er i mit liv - efter hans valg.

Han ville hade dette blog-indlæg. Men han ved ikke det findes og jeg skriver det ikke til ham. Jeg skriver det til mig selv. Fordi han, og fraværet af ham, er en del af mit liv. En del der af og til fylder meget og andre gange ikke fylder noget.

Og her for tiden, fylder det meget.

Min ældste søn sad og bladrede foto-albums hos mine forældre forleden dag. Og flere af os andre larmende familiemedlemmer kiggede med over skulderen, og pegede og grinede og fortalte anekdoter til fotografierne. Om tiden og personerne og hvad der blev gjort og sagt.

Undtagen ved fotos af Bror.

Men jeg ved at alle tænkte deres. Og hos os alle, gør det ondt. På forskellige måder. Jeg så hans træk og hans smil og hvor meget mine sønner ligner ham. Og hvor meget Bror og jeg ligner hinanden. 'De møllerske øjne' kalder min Far det. Men jeg husker ikke længere lyden og tonen af hans stemme.

Og mens den larmende familie larmede videre i rask trav forbi Bror, mærkede jeg bare hullet vokse. Hullet efter ham, der valgte os alle fra og en anden familie til.

Og af og til forstår jeg ham godt.

Jeg håber han er omgivet af mennesker der elsker ham. Og passer på ham. Og sætter pris på ham.
Jeg håber han trives og at han ikke savner mig lige så meget som jeg savner ham.
Jeg håber hans børn er raske og dejlige og at de bringer ham lykke.
Jeg håber hans hustru er der for ham.
Jeg håber han føler sig hel og i fred.
Jeg håber han lever i lykke med hans valg.

Hvad andet kan jeg gøre?

I dag er det hans fødselsdag. Min Brors. Og jeg sender ham tanker og kærlighed tværs over øen. Og selvom han ikke vil ha det, så sender jeg det alligevel.


Kommentarer

  1. Trist historie på mange måder og så alligevel ikke. En fin måde at handle på når sådanne ting sker i familien. Tak fordi du lov os se ind til den del af dig. Og tillykke med ham.

    SvarSlet
  2. Kærlige og varme tanker til jer begge!!

    SvarSlet
  3. Det er et uforståeligt valg han har truffet og umuligt at acceptere.
    Jeg kan genkende din situation og sender dig et cyberknus.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.