Sider

tirsdag den 19. november 2013

Hvor bliver alle mine p 4,5 af?

Væk, bliver de, hele tiden. Og det er altid p 4,5 der bliver væk. Jeg husker ikke hvor mange rundpinde str. 4,5 jeg har købt gennem tiden. I ædeltræ, i metal (Addi, naturligvis), i 40 cm, 60 cm.. you name it! Og hvordan kan det så være, at der aldrig står nogen i det dertil indrettede strikke-pinde-glas?

Andre (glemte) projekter, kunne jo optage et par stykker.

Så da jeg igen forleden manglede en p 4,5, måtte jeg gå til bunden af skabet og de muleposer der er gemt af vejen der.

Jeg fandt ikke nogen p 4,5.
Men jeg fandt noget helt andet - der hurtigt fik mine tanker på andre baner (tadaa): Det Første hækleprojekt!



Hæklenål, hæftenål og saks fundet frem.
Tæppe nu med hæftede ender og fin kant.
Tæppe færdigt.

(Eller 'tæppe' er måske så meget sagt. Men det vil sikkert se perfekt ud, slænget på en havestol på terrassen, når den tid kommer igen..)

Og nu har jeg glemt alt om det projekt jeg ledte efter pinde til (det bliver genoptaget efter næste besøg hos Rasmilla Garn) og jeg er vendt tilbage til det jeg egentlig var i gang med:


Ja, jeg ved det godt. Det er overhovedet ikke til at se, hvad det er. Det er en Rosa i koks. Det er 'Something Silver' i Lama Uld 1/2 i mørkegrå. Måske den folder sig ud en dag?

lørdag den 9. november 2013

Firkanter & Striber

Færdig, lækker og i brug. Klædelig, varm og hyggelig sweater. Sjov at strikke, med gode detaljer - som skulderne fx.





Garn og opskrift kan varmt anbefales!
Opskriften er fra 100% Rain / aka Veera
Garnet er Lama Uld 1/2, shoppet hos Rasmilla Garn (ny portion garn i ny farve er allerede indkøbt og taget i brug...og jo, det er en grå, men en mørk én :-)


fredag den 8. november 2013

uMÆRKElig utålmodighed

Sidste weekends projekt? Det var det dér med i-syning af mærker..

Det lykkedes mig at sætte mærke i to trøjer (ja, to!).. Og så rakte den tålmodighed ikke længere.. Hvad sker der lige med de der synåle og hvad med sytråd? Det er alt for magert til mine fingre og mit temperament! Det er for omstændigt! Det er alt alt for irriterende!

Men de skal jo i, de mærker. Så jeg må indse, at jeg skal testes igen og igen. Har dog valgt, at der ikke er noget pres på at få noget færdigt, til noget bestemt tidspunkt. Så det bliver til et mærke i ny og næ. På dage hvor mit overskud er totalt, og hvor det ikke gør noget, at jeg udmattes af i-syning af to mærker..

Nå - men her er resultatet fra i søndags:



(Det er nu ret fedt med mærker i :-)

lørdag den 2. november 2013

Mærkbart

Jeg har et lille strik-relateret projekt her i weekenden. Det involverer disse:


Længe har jeg tænkt og endelig fik jeg bestilt. Nu er de lavet, sendt og modtaget :-) 
Så må jeg se hvor langt min tålmodighed rækker, med nål og tråd..