Gå videre til hovedindholdet

Så godt som

..færdig. Mangler blot knapperne - selvom jeg formoder, at det ikke bliver nemt at finde de rette..

Jeg ved at Jakken (Steed) skal have knapper af høj lækkerhedsværdi - læder ville være godt, selvom jeg frygter nok lidt, at de vil blive for tunge, da der er tale om mange knapper (9 stk. + knapper til ærmerne..)
Så lækre mørkebrune træknapper er en reel mulighed. Men hvor mon jeg finder dem?

Her lidt fotos af resultatet:





Og med lettelse kan jeg konstatere, at den sidder PERFEKT! Jeg var nervøs til det sidste.. prøvede den hele tiden på, mellem de forskellige sammensyninger, og var 80 / 20 på, at den ikke ville sidde pænt. Heldigvis tog jeg fejl :-)

Det var et større monteringsarbejde. Og dette med 'Back Stitch'. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle gøre det, da jeg typisk monterer med maskesting e.a. på ret-siden af arbejdet. Det er nemt at styre og giver altid et smukt resultat. Men da der her er tale om perlestrik, og en direkte anvisning på at der skulle monteres med back stitch, så kastede jeg mig ud i det. Og det er blevet ganske fint :-)

Jeg har strikket den i str. S fra neden af og op til taljen. Fra taljen og op, samt ærmerne, er strikket i str. XS. Et godt valg - da mine skuldre er mindre end smalle og min hofter en del bredere en smalle :-)

Jakken er strikket på p 4,5, i Håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi, købt hos Rasmilla Garn. Vildt lækkert garn - og perfekt til denne model.

Så nu går knappe-jagten ind, så jeg kan flytte ind i min nye Jakke.




Kommentarer

  1. Hvor er den bare flot!!

    SvarSlet
  2. nøj, hvor ser den folt ud ! hvilket stort arbejde med perlestrik i mange baner. super fed.

    SvarSlet
  3. Er da total forelsket, den er super flot.

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot - ja og smukke knapper skal der til ellers er det lige meget :)
    Glæder mig til at se hvilke knapper du vælger/finder :)

    SvarSlet
  5. Superflot !! jeg kan sagtens se den med træknapperne - eller med keramik knapper fra Birthe Sahl.

    SvarSlet
  6. hej Rikke. Hvilken skøn jakke; den fortjener knapper fra Birthe Sahl. Hvis du ikke kender hende, så Google hendes navn og klik på billeder. Jeg er sikker på at du kan finde hendes knapper i nærheden af hvor du bor. kh Bente

    SvarSlet
  7. Den er simpelhen blevet superflot. Det er en skøn trøje og den fortjener skønne knapper. Isager har nogle meget fine træknapper, som ovenikøbet ikke er så dyre. Prøv evt. at se på www.toenderingstrik.dk
    Hjelholts garn er i en klasse for sig, både håndværksgarnet og pelsulden. Det holder rigtig godt og slides pænt ved vask og brug.

    SvarSlet
  8. Tusind tak for kommentarer og gode knappe tips. Researchen er hermed skudt i gang

    SvarSlet
  9. http://www.fandango-shop.dk/shop/510-laederknap-flettet-4153p.html

    SvarSlet
  10. Så er der indkøbt træknapper hos Tøndering Strik :-)
    Synes nu læderknapperne er lækrest - men da der skal hele 9 knapper på, så er jeg bange for, at det vil blive for tungt..
    Tak igen, for alle jeres input :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme.. Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå. Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-) Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-) Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.