Sider

fredag den 27. juni 2014

Stille her

Men kun her.. har travlt med livet og vender tilbage når der skal skrives om det..
God sommer til alle jer i blog - land :-)

tirsdag den 17. juni 2014

Dårlig teknik-valg

Har fundet en lækker garn-kombination: Rasmillas Luksusgarn (uld /silke) og Mohair. Yummie, luksus og let på en pind 5.

Og så ville jeg egentlig selv komponere en trøje, men valgte alligevel at følge en opskrift.. Som jeg længe har luret på - og som var oplagt til garnvalget (syntes jeg).

Men jeg kom ikke længere end 10 cm ned fra halsåbningen, før jeg valgte at trevle op. Hvorfor? Jo, fordi det ikke er i orden med en opskrift der laver grimme detaljer. Se bare her:


Hvad sker der, dér til venstre for retrillerne?? Det er i hvert fald ikke noget for mig :-)

Er nu i gang med at designe den trøje jeg i virkeligheden gerne ville have (og som skal være uden grimme detaljer pga. dårlig teknik-valg)...

fredag den 13. juni 2014

Gul Teen

Strikker på en lille gul sag til min dejlige niece.

Hun er et lille nips - men med ben der snart er lige så lange som mine! Men, ved eftertanke, skal der heller ikke så meget til :-)

Hun er yndig som en sart sommerblomst, med håndværkerhumor og en snert af britisk underspillet komik. 

Hun er blid og omsorgsfuld og skrap så det skræmmer. 

Hun er skøn og helt sin egen og absolut ikke skåret af en skabelon. 

Ida skal have en sommerbluse. Efter eget ønske - selvom hun ingen krav havde og var med på alle de ideer jeg fremlagde. Jeg valgte den jeg selv syntes bedst om. Og den er gul. 

En farve jeg aldrig har strikket (tror jeg nok), for gul... Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.. 

Men så mødte jeg lækker-gul i Rasmilla Garn for et stykke tid siden. Og ved et andet besøg købte jeg den. Og så var det at jeg syntes, at jeg fik den bedste ide ever: farven er så lækker, men jeg er ikke klar til at iklæde mig gul - men det er niecen. Hun elsker gul. 
Så jeg greb fornøjelsen og hun får blusen :-)


Og selvfølgelig er det Rasmillas Yndlingsgarn. 
Der bliver strikket et eget design på pind 4,5. 
Det ses ikke så tydeligt på billedet, men der er striber: seks omg med dobbelttråd og seks omg med enkelttråd. 
Længde og bredde er målt fra en af niecens yndlingsbluser. Og så er der blevet regnet :-) 
Størrelse? Tja, hun er 12 (et halvt). 

fredag den 6. juni 2014

Garn fra KAL til Kjoledesign

Så er EKDTM færdig. Strikket af garn tidligere brugt til en KAL, hvor jeg ikke blev helt tilfreds med resultatet..

Hvorfor have godt garn liggende ubrugt i et sjal? Havde ikke selv noget godt svar på det spørgsmål, så optrevlet blev det, og udviklede sig..

..fra dette:

..over dette:

..til denne - Eget KjoleDesign Til Mille:



Jeg er tilfreds med denne nye udnyttelse af garnet :-) Har dog suppleret med lidt rester i flere tøse-farver, så striberne kunne veksle lidt.

Og nu hvor jeg er blevet glad for at skrive mine improviseringer ned, så kommer jeg nok også til at skrive mine noter rene til denne.