Sider

mandag den 5. januar 2015

Varm og vamset cardigan

Jeg fik lavet min lange, varme cardigan henover det sene efterår. Og jeg fik publiceret opskriften på Ravelry, her i min juleferie.




Jeg bruger den hele tiden :-)

Og det er måske ikke så mærkeligt. For det, der i første omgang drev mig til at kaste mig ud i strik-design, var netop mine egne ønsker til strik.

Den Lange Grå Cardi har været skøn at bringe til live. Idéen startede med tre ord: lang, bred og enkel.
Og så elsker jeg alle de af mine kjoler, der er en smule længere bag til end for til. Jeg synes, det er super klædeligt, så dette kom til i designet.

Jeg har brugt to tråde garn på en pind 5: én tråd af Rasmillas Luksusgarn (uld /silke) og én tråd Alpaca fra Filcolana. Uld /silken giver en fin fasthed i strikken og Alpaca'en giver den lidt tyngde. Og så er den blød :-)

Jeg har valgt perlestrik på forstykkerne, da perlestrik bliver så dejlig fast og dermed kunne jeg sikre, at selvom cardien er blød og dejlig, så ville den ikke komme til at 'slaske'. Og så fik jeg samtidig effekten med at cardien bliver længere bag til, da perlestrikkens strikkefasthed har flere rækker end glatstrikken.

Jeg lavede flere forsøg med kanterne, for at finde den rette løsning - og endte med fire rækker perlestrik på ærmekanter og cardiens nederste kant. Og så valgte jeg halskant fra. Men det gjorde jeg helt fra start :-) Jeg elsker nemlig de vide halsåbninger og enkelheden der opstår uden kant i halsen. Og særligt til denne model.

Det har været en fornøjelse at lave opskriften. Og selvom størrelsesberegninger kræver større hovedbrud, så gik det egentlig ganske let med denne model. Men jeg er nu også ret så vild med matematik :-)


Og imens jeg godter mig i min nye cardi, kan kulden bare komme an - for jeg er klar :-)






4 kommentarer:

  1. Den ser super flot ! - og den ser dejlig let og klædelig ud :o)

    SvarSlet
  2. Hej Rikke
    den er så flot den den cardigan.den vil jeg strikke.Når jeg køber opskriften er den så på dansk.
    mvh.Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ros :-)
      Og ja, opskriften er på dansk. Man får både en dansk pdf og en engelsk pdf, når man køber opskriften.

      Slet