Sider

søndag den 15. januar 2017

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra.

Vinter /forår 2016 startede jeg på Generationstæppet - og færdiggjorde det i sommers og jeg elsker det:



Midt i det hele kom sommervarmen og så gik jeg i gang med bomuld-klude og -håndklæder:




Nårh ja - og grydelapper:


Og det skal her nævnes, at al min hækleinspiration og al hækleinstruktion har jeg fra Lutter Idyls hjemmeside (hun er bare så dygtig!)

Og nu? Jo da - ved siden af mine tre igangværende strikkeprojekter, har jeg da gang i endnu et håndklæde. Dette i improviseret design:


Sådan kan man blive bidt af hæklerier og for mit vedkommende skulle jeg mene, at jeg har fået rådet bod på granny-square-fiaskoen.. Ikke at jeg stopper med at hækle, dog :-)