Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2012

Sommer-hæklerier?

Manglen på et seriøst strikkeprojekt til sommeren, skaber en lettere panik nu.. Har de sidste tre dage hevet forskelligt garn frem, i forskellige kombinationer og tænkt og testet i alverdens former og mønstre. Har oven i købet haft en hæklenål ind over. Er stadig lettere panisk. Men det er nu, der skal besluttes.. Her tidlig morgen, i et roligt (mørkt) og stille hus, lander jeg nok på en beslutning, om noget jeg ikke har prøvet før: to tråde Rasmilla Yndingsgarn (cafe latte og lys-grå i mix) en hæklenål (nr. 4 eller 5) og et åbent /luftigt hul-mønster af en art. Disse redskaber kan måske gøre mig i stand til at kreere et tørklæde (skal være lidt stort), som skal indrammes af noget neon /pang af en art... Jeg tænker at en hæklenål og et eget-improviseret-design er overskueligt og stadig underholdende og ikke mindst tilfredsstillende for min kreations-trang :-) Måske jeg bare skulle tage og holde fast i den idé..

Nu er den her lige om lidt!

Nu nærmer den sig! Fri-tiden! Og der er en hel måned af den :-) Løber de sidste ting på plads og tager gerne imod dagen i morgen, der vil slutte med en god begyndelse: Sommerferie! Måske jeg også når at finde på et strikke / hækle-projekt til ferietiden?

Når travlhed ikke behøver at være dårlig

Sommer - travl - glad - ordne - færdiggøre - klargøre - hente - købe - vaske... Det hele kører med 110 i timen i disse dage. Og alt i mens travlheden optager mange af døgnets timer, passerer dagene og tiden nærmer sig dér, hvor verden skal betragtes horisontalt :-) Jeg glæder mig. Ligesom jeg glæder mig over det meste for tiden. Også travlheden glæder mig. For jeg er i den og mærker den, og den er ikke dårlig :-)