Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra december, 2011

Gammelt-år

Hos mig har vi en tradition til Nytår. Her skal vi altid lege 'det værste og det bedste'-legen. Med denne fejrer og runder vi det gamle år, før vi tager hul på det nye :-)

Vi leger legen med dem vi fejrer nytåret med. 'Det værste og det bedste' er en god leg, hvor der i sagens natur bliver fortalt om godt og skidt. Og nogle gange om ulykkeligheder og lykke. Det er en måde, at gøre status på. Der bliver samlet op om året, der gik. Der bliver lagt oplevelser på hylder og der bliver skabt mening. Det er en god leg.

Hvert år ved jeg, hvad der var det værste og, hvad der var det bedste. For det meste er der meget, der er det bedste.

Og historierne, der deles om bordet, er både lette og tunge. Det kan være nære historier, der går tæt på, eller historier om små og fjerne ting, der alligevel gjorde en forskel. Og nogle gange er det meget følsomt.

Jeg synes ikke man kan tale for meget om det gode. Rose, dele, takke og elske. Når man fortæller de andre ens udvalgte 'det bed…

Lidt ud i verden

Har lavet en aftale i dag, der handler om shopping, en fantastisk veninde og lidt af verden. Kredser lidt rundt om mig selv lige nu, for det er mange dage siden, at jeg har været derude, hvor mennesker mylder rundt og har travlt..

Har fjernet lidt julekugler fra vinduerne og opløst adventskransen..
Har været ude og løbe..
Kigger lidt i avisen og falder i staver..
Betragter den smukke julerose jeg fik af Moren forleden..

Jeg elsker juleroser og selv om de ikke egner sig til indendørs ophold, så har jeg altså én her alligevel :-) Har aftalt med Moren, at hun får den i pleje i hendes have, når den bliver udmattet..


Hvis jeg havde en have, ville den bebos af mange juleroser om vinteren og af lavendel ved sommertid..
Trods min kredsen rundt og lettere skepsis ved tanken om verdens mylder, så glæder jeg mig alligevel til i eftermiddag og til Ann.
Hun så capen i går. Opskriften altså, og det lidt jeg indtil nu har fået strikket. Hun elsker den. Jeg tænkte det nok, for det er ikke så få model…

Langsomheden

Jeg har startet et projekt op igen. Et af dem, der skal teste min tålmodighed :-) Men jeg tror det er et overskueligt et af slagsen. Tålmodigheden, der skal testes handler ikke om sværhedsgrad - men om tid. For dette er en af de projekter der tager tid..
Pind 3 og 407 masker på pinden.. Men flot bliver den - og farven :-) Den bliver jeg jo aldrig træt af:


Opskrift: Cape, fra Hendes Verden nr. 26 /2011. Opskriften er oprindeligt fra Flittige hænder fra 1955.
Garn: Bomuld /viscose i antrecit-grå
Pind: 3
Tilpasninger: Jeg undlader hulmønsteret, men bevarer strukturen i strikken. Mest for at gøre den mere enkel /stilren. Elsker at strikke hulmønster, hvilket også ses i den del af mit klædeskab, hvor strikken opholder sig. Trænger derfor til noget mere enkelt.. Mønsterrapporten i mit strik siger derfor: 2 vr, 2 r, 2 vr, 9 r, 2 vr, 2 r, 2 vr, 9 r... osv.

For at aflaste min tålmodighed strikker jeg samtidigt et Tinas Tørklæde til mig selv. Det har længe ligget som uopstrikket garn og ventet …

Klar til en glædelig jul

Alt er købt ind og ligger på de rette hylder - i skabe og på køl. Og der kommer ikke til at mangle noget. Der er and og flæskesteg og alle de rigtige kartofler. Der er gjort klar til Københavns bedste risalamande, der er kirsebærsauce og tyttebær-sylt, slik og chokolade i lange baner. Og clementinerne er på plads i fadet.


Og så er der selvfølgelig også hjemmelavet rødkål. Den bedste af slagsen. Hjembragt her til aften fra min mors køkken.

Det er i dag min mor har fødselsdag og dermed også dagen, hvor jeg endelig kunne overbringe hende gaven. Og hun blev så glad. Mere glad end jeg troede, hun ville blive. Eller vise, rettere sagt. Hun kunne meget vel have sagt noget med "ja, nu er jeg jo ikke sådan én der går og fryser".. Og så kan de fleste regne ud, at et sjal er ramt lidt ved siden af :-)
Men det sagde hun ikke. Hun både viste og ytrede stor glæde ved gaven og kortet jeg havde lagt ved. Det gjorde godt :-)

Alt ånder fred her hjemme. Der er lidt træthed i krogene og der er …

Tilfreds alligevel

Dagen startede ud helt som planlagt! Som en flad dag :-) Der var både plads til mange kopper morgenkaffe og et modeblad (avis læses sjældent på en flad dag). Der var rum til Nigellas julemad på tv. Der var mulighed for at tage fotos af 1½ færdigt værk :-) Og masser af kreative tanker om de næste projekter.

Begge ny-færdige projekter er antrecit-grå (hvad er det med mig og den farve?). Nederst et sjal, der endte med at blive til et halsrør. Øverst en strømpe..

Sjalet har ligget længe.. var faretruende nær ved at blive et af de få projekter, jeg aldrig får gjort færdigt. Men så kom ideen om halsrøret :-) Og så er det ovenikøbet blevet lidt 80er agtigt, hvor man med fordel kan lave 'hætte-finten':


Og strømpen.. ja, den er færdig. Har lovet mig selv at slå op til strømpe 2 inden to dage er omme :-). Sindsyg vinkel på dét billede! Jovist er strømpen lang, men..


Nå - fra lækker flad fridag, til hastesag på arbejdet og da klokken var 12 måtte jeg sadle om, finde cyklen og den vante ve…

Planer om en flad dag

Jeg har ca. fire dage om året, hvor jeg tillader mig selv, at vende ryggen til alt, hvad der har at gøre med: bør, skal, kan, må - og så slænger jeg mig bare.. De dage er flade dage.

Rodet i køkken-alrummet får være. Maden står til selvbetjening i køleskabet, for den øvrige del af familien. Hvis der er noget. For jeg køber ikke ind. Der bliver ikke gjort forberedelser til den kommende dag. Andre må lufte hundene, og jeg vasker ikke tøjet. Og der bliver ikke arbejdet efter arbejdsdagens ophør..
Der bliver ikke ordnet eller taget hensyn eller udøvet forkælelse.

På sådan en dag tillader jeg mig selv, at erkende og overgive mig til min udmattelse.
Sådan en dag kunne jeg godt bruge to af i træk. Lige nu.
Men jeg må vente.. Jeg må planlægge og måske kan jeg til-luske mig en enkelt én af dem. Måske på onsdag?
(Man må godt strikke på en flad dag, vil jeg gerne lige tilføje)

Hm... onsdag kunne blive alletiders perfekte flade dag :-)

En overraskende mobilsok

Hæklede en mobilsok til mindste-manden og hans nye telefon. Den skulle blot tjene ét formål: at beskytte den ny-erhvervede mobil mod ridser og det der er værre, i en 9-årigs skoletaske.

Den kom til verden rent freestyle. Og jeg blev lidt overrasket over, hvor lækker den egentlig faldt ud :-)



Når det kommer til sådanne 'produkter' er hækling jo helt genialt. Mobilsokken fast og tæt og hurtig at producere. Og man kan jo altid finde lidt bomuldsgarn i kurvene og en knap fra kasserne :-)

Tiden indhentet til en rolig aften

Hvad jeg tabte på dagen i går, vandt jeg ind i dag. Handle, bage, pynte, pakke ind, rydde op, vaske tøj, lave mad og løbe :-) Og adventspakkerne til ungerne blev klar igen! (Jeg bliver åbenbart lige overrasket hver søndag over, at det lykkes..).

Mad og kage til Alberts fødselsdag i morgen, er nu forberedt. Gaven skal snart pakkes ind og kortet skrives. Han elsker fødselsdagskort.

Albert er mindste-manden her i huset og han fylder 9 år i morgen.. Han er en helt speciel dreng. Glad, positiv, hjælpsom, betænksom, fræk, grinende, legende og super over-dejlig! Han elsker at lave mad og holde orden sine ting. Han er den bedste hundefar og han er så afgjort My's yndlingsmenneske. Han er vild med at gå i skole og spille spil. Og han er en rigtig god kammerat. Han går helst klædt i sportstøj, og spiller altid fodbold!


I morgen skal han fejres. For det han gør og for den han er, og fordi han har fødselsdag :-)
Jeg har sat dagen af til det. I morgen er der ikke arbejde og travlhed med store …

Kastet rundt af blæsten

Tænker over to udtryk, inspireret af morgenens cykeltur. Man kan blive 'båret af vinden'. Eller man kan blive 'kastet rundt af blæsten'. Jeg tror det sidste udtryk er det mest rammende, hvad angår morgenens cykeltur. Stormen er måske på vej?

Bliver i øvrigt kastet lidt rundt for tiden. Mest af teenage-sønnen. Og sådan mest følelsesmæssigt. Jeg tror han har gang i det, der hedder frigørelse. Hvad stiller man op med sådan en fase? Min store poetiske søn.. Jeg savner ham. Meget. For hans frigørelse for tiden, består mest i at han holder sig væk. Også når man beder ham om at komme hjem. Hvad stiller man lige op med det?

Jeg tænker, at det er godt, at han passer sin skole - selvom han overnatter hos venner. Og så kan jeg ikke rigtig komme på mere beroligende til mig selv. Det skulle da lige være, at jeg gjorde det samme da jeg var i hans alder. Jeg holdt mig også væk hjemmefra så meget som muligt. Jeg kendte også én, der boede uden forældre og hvor alle os i vennekredsen ho…

Strikkeløs med hæklenål

Efter jeg blev færdig med to gode gange strik (sjal til Moren og striber til Mille) ramte jeg et velkendt limbo.. Det kan være svært, at sidde strikketøjs-løs og træffe beslutning om det næste projekt. Det er sjældent det sker for mig. At jeg ender ét strikketøj, uden at have gang i mindst ét andet. Og her mener jeg et aktivt strikketøj :-) For de strandede er der altid nogen af jo..

Men nu skete det. Og min første reaktion var at tage hæklenålen op og få orden på nogle oldemor-firkanter.


Blev lidt overvældet at det kaos jeg fandt i hæklekurven, med et utal af firkanter - nogen med kant, andre uden og syv stk. der var hæklet sammen. Så jeg startede med kanter til de kante-løse. Og så hæklede jeg sammen i rækker af syv. Og alt i mens dette stod på, havde jeg drømme om, at det måske ville blive et tæppe, der kom ud af det.
Men ak nej. Om jeg så ville gå efter et lille tæppe, er der lang vej endnu :-)



Men jeg siger til mig selv, at det jo også er godt, at have et par firkanter til gode..