Gå videre til hovedindholdet

Kastet rundt af blæsten

Tænker over to udtryk, inspireret af morgenens cykeltur. Man kan blive 'båret af vinden'. Eller man kan blive 'kastet rundt af blæsten'. Jeg tror det sidste udtryk er det mest rammende, hvad angår morgenens cykeltur. Stormen er måske på vej?

Bliver i øvrigt kastet lidt rundt for tiden. Mest af teenage-sønnen. Og sådan mest følelsesmæssigt. Jeg tror han har gang i det, der hedder frigørelse. Hvad stiller man op med sådan en fase? Min store poetiske søn.. Jeg savner ham. Meget. For hans frigørelse for tiden, består mest i at han holder sig væk. Også når man beder ham om at komme hjem. Hvad stiller man lige op med det?

Jeg tænker, at det er godt, at han passer sin skole - selvom han overnatter hos venner. Og så kan jeg ikke rigtig komme på mere beroligende til mig selv. Det skulle da lige være, at jeg gjorde det samme da jeg var i hans alder. Jeg holdt mig også væk hjemmefra så meget som muligt. Jeg kendte også én, der boede uden forældre og hvor alle os i vennekredsen holdt til. Problemet er bare, at det ikke rigtig beroliger mig. For jeg ved, hvad vi fik tiden til at gå med. Og jeg ved, hvor lidt lektier, der blev læst. Og jeg ved måske alt for meget. Derfor synes jeg han skal komme hjem..

Jeg ser ham nok i morgen. Han tager jo nok også afsted igen. Hvem kan være forberedt på, at barnet bliver teenager? Hvem kunne vide, at det skulle føles sådan her? Hvordan kan jeg slippe ham?

Ikke alt kan planlægges, forberedes og styres. Jeg må prøve, at tage tingene som de kommer. Mærke følelserne, når de er der. Husk at kramme ham, når jeg kan. Altid lade ham mærke, at jeg elsker ham.

Jeg kan ikke lide, at blive kastet rundt. Jeg vil hellere lade mig bære lidt af vinden.


Kommentarer

  1. Åh din stakkels teenage-mor, hvor jeg føler med dig. Men du må tro på at alt nok skal gå, hvis han "bare" har fået gode værdier med i rygsækken kan det ikke gå helt galt.
    Som lærer til lige præcis den aldergruppe, ved jeg at det er vigtigt for ham, at han ved at du er der og at du lader ham blive "stor". Gør som du gør, giv ham masser af kram og kærlighed når du kan og ikke konstante formaninger - jeg tror I begge er på rette vej.
    Knus til dig og god weekend

    SvarSlet
  2. @Kirsten: Tak for dine ord..

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..