Gå videre til hovedindholdet

Gammelt-år

Hos mig har vi en tradition til Nytår. Her skal vi altid lege 'det værste og det bedste'-legen. Med denne fejrer og runder vi det gamle år, før vi tager hul på det nye :-)

Vi leger legen med dem vi fejrer nytåret med. 'Det værste og det bedste' er en god leg, hvor der i sagens natur bliver fortalt om godt og skidt. Og nogle gange om ulykkeligheder og lykke. Det er en måde, at gøre status på. Der bliver samlet op om året, der gik. Der bliver lagt oplevelser på hylder og der bliver skabt mening. Det er en god leg.

Hvert år ved jeg, hvad der var det værste og, hvad der var det bedste. For det meste er der meget, der er det bedste.

Og historierne, der deles om bordet, er både lette og tunge. Det kan være nære historier, der går tæt på, eller historier om små og fjerne ting, der alligevel gjorde en forskel. Og nogle gange er det meget følsomt.

Jeg synes ikke man kan tale for meget om det gode. Rose, dele, takke og elske. Når man fortæller de andre ens udvalgte 'det bedste'-historie, giver man ikke blot sig selv, men også de andre en stund, hvor der er tid til at sætte pris på alt det gode, der sker og kommer til én.
Det værste hører sig også til. Historierne minder os om, at vi godt kan rumme det, der føles træls, eller hæsligt, eller helt ubærligt. 'Det værste'-historierne er også med til at sætte det bedste i et sundt perspektiv. Og de værste af 'det værste' er dem, der sætter selve livet i perspektiv.

Min 'det værste' i år er sådan én, der sætter livet i perspektiv.
Min 'det bedste' er der mange af.. På den måde er jeg en lykkelig kvinde. Og heldig. Og meget meget taknemmelig.

Jeg håber du har haft et godt Gammelt-år og at du får et mindst ligeså godt Nytår!

Kommentarer

  1. God ide med at mindes og tænke over det gamle år.
    Rigtig godt nytår til dig og dine!

    SvarSlet
  2. Det lyder til at være en fantastisk "leg", godt at få sat ord på livet og hvad det bringer.

    Rigtig godt nytår til dig og dine ;O)

    SvarSlet
  3. Det var da en dejlig tradition- man / jeg er ihvertfald ind imellem tilbøjelig til at udskyde eftertanken og konklusionen på det bedste og det værste- så at lave det sammen må være fint. Tak for inspirationen til at prøve det :-) Og håber du meget af det bedste i år også :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...