Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig..
Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset.

Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed.

For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi.

Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall vers. 2.0 er siderne strikket med hestetømme over de første tre og sidste tre masker. Det bliver ganske kønt, synes jeg.