Strixerier

Hos mig har vi en tradition til Nytår. Her skal vi altid lege 'det værste og det bedste'-legen. Med denne fejrer og runder vi det gamle år, før vi tager hul på det nye :-) Vi leger legen med dem vi fejrer nytåret med. 'Det værste og det bedste' er en god leg, hvor der i sagens natur bliver fortalt om godt og skidt. Og nogle gange om ulykkeligheder og lykke. Det er en måde, at gøre status på. Der bliver samlet op om året, der gik. Der bliver lagt oplevelser på hylder og der bliver skabt mening. Det er en god leg. Hvert år ved jeg, hvad der var det værste og, hvad der var det bedste. For det meste er der meget, der er det bedste. Og historierne, der deles om bordet, er både lette og tunge. Det kan være nære historier, der går tæt på, eller historier om små og fjerne ting, der alligevel gjorde en forskel. Og nogle gange er det meget følsomt. Jeg synes ikke man kan tale for meget om det gode. Rose, dele, takke og elske. Når man fortæller de andre ens udvalgte '

Har lavet en aftale i dag, der handler om shopping, en fantastisk veninde og lidt af verden. Kredser lidt rundt om mig selv lige nu, for det er mange dage siden, at jeg har været derude, hvor mennesker mylder rundt og har travlt.. Har fjernet lidt julekugler fra vinduerne og opløst adventskransen.. Har været ude og løbe.. Kigger lidt i avisen og falder i staver.. Betragter den smukke julerose jeg fik af Moren forleden.. Jeg elsker juleroser og selv om de ikke egner sig til indendørs ophold, så har jeg altså én her alligevel :-) Har aftalt med Moren, at hun får den i pleje i hendes have, når den bliver udmattet.. Hvis jeg havde en have, ville den bebos af mange juleroser om vinteren og af lavendel ved sommertid.. Trods min kredsen rundt og lettere skepsis ved tanken om verdens mylder, så glæder jeg mig alligevel til i eftermiddag og til Ann. Hun så capen i går. Opskriften altså, og det lidt jeg indtil nu har fået strikket . Hun elsker den. Jeg tænkte det nok, for d

Jeg har startet et projekt op igen. Et af dem, der skal teste min tålmodighed :-) Men jeg tror det er et overskueligt et af slagsen. Tålmodigheden, der skal testes handler ikke om sværhedsgrad - men om tid. For dette er en af de projekter der tager tid.. Pind 3 og 407 masker på pinden.. Men flot bliver den - og farven :-) Den bliver jeg jo aldrig træt af: Opskrift: Cape, fra Hendes Verden nr. 26 /2011. Opskriften er oprindeligt fra Flittige hænder fra 1955. Garn: Bomuld /viscose i antrecit-grå Pind: 3 Tilpasninger: Jeg undlader hulmønsteret, men bevarer strukturen i strikken. Mest for at gøre den mere enkel /stilren. Elsker at strikke hulmønster, hvilket også ses i den del af mit klædeskab, hvor strikken opholder sig. Trænger derfor til noget mere enkelt.. Mønsterrapporten i mit strik siger derfor: 2 vr, 2 r, 2 vr, 9 r, 2 vr, 2 r, 2 vr, 9 r... osv. For at aflaste min tålmodighed strikker jeg samtidigt et Tinas Tørklæde til mig selv. Det har længe ligget som uopstrikket gar

Alt er købt ind og ligger på de rette hylder - i skabe og på køl. Og der kommer ikke til at mangle noget. Der er and og flæskesteg og alle de rigtige kartofler. Der er gjort klar til Københavns bedste risalamande, der er kirsebærsauce og tyttebær-sylt, slik og chokolade i lange baner. Og clementinerne er på plads i fadet. Og så er der selvfølgelig også hjemmelavet rødkål. Den bedste af slagsen. Hjembragt her til aften fra min mors køkken. Det er i dag min mor har fødselsdag og dermed også dagen, hvor jeg endelig kunne overbringe hende gaven . Og hun blev så glad. Mere glad end jeg troede, hun ville blive. Eller vise, rettere sagt. Hun kunne meget vel have sagt noget med "ja, nu er jeg jo ikke sådan én der går og fryser".. Og så kan de fleste regne ud, at et sjal er ramt lidt ved siden af :-) Men det sagde hun ikke. Hun både viste og ytrede stor glæde ved gaven og kortet jeg havde lagt ved. Det gjorde godt :-) Alt ånder fred her hjemme. Der er lidt træthed i krogen

Dagen startede ud helt som planlagt! Som en flad dag :-) Der var både plads til mange kopper morgenkaffe og et modeblad (avis læses sjældent på en flad dag). Der var rum til Nigellas julemad på tv. Der var mulighed for at tage fotos af 1½ færdigt værk :-) Og masser af kreative tanker om de næste projekter. Begge ny-færdige projekter er antrecit-grå (hvad er det med mig og den farve?). Nederst et sjal, der endte med at blive til et halsrør. Øverst en strømpe.. Sjalet har ligget længe.. var faretruende nær ved at blive et af de få projekter, jeg aldrig får gjort færdigt. Men så kom ideen om halsrøret :-) Og så er det ovenikøbet blevet lidt 80er agtigt, hvor man med fordel kan lave 'hætte-finten': Og strømpen.. ja, den er færdig. Har lovet mig selv at slå op til strømpe 2 inden to dage er omme :-). Sindsyg vinkel på dét billede! Jovist er strømpen lang, men.. Nå - fra lækker flad fridag, til hastesag på arbejdet og da klokken var 12 måtte jeg sadle om, finde cy

Jeg har ca. fire dage om året, hvor jeg tillader mig selv, at vende ryggen til alt, hvad der har at gøre med: bør, skal, kan, må - og så slænger jeg mig bare.. De dage er flade dage. Rodet i køkken-alrummet får være. Maden står til selvbetjening i køleskabet, for den øvrige del af familien. Hvis der er noget. For jeg køber ikke ind. Der bliver ikke gjort forberedelser til den kommende dag. Andre må lufte hundene, og jeg vasker ikke tøjet. Og der bliver ikke arbejdet efter arbejdsdagens ophør.. Der bliver ikke ordnet eller taget hensyn eller udøvet forkælelse. På sådan en dag tillader jeg mig selv, at erkende og overgive mig til min udmattelse. Sådan en dag kunne jeg godt bruge to af i træk. Lige nu. Men jeg må vente.. Jeg må planlægge og måske kan jeg til-luske mig en enkelt én af dem. Måske på onsdag? (Man må godt strikke på en flad dag, vil jeg gerne lige tilføje) Hm... onsdag kunne blive alletiders perfekte flade dag :-)

Hæklede en mobilsok til mindste-manden og hans nye telefon. Den skulle blot tjene ét formål: at beskytte den ny-erhvervede mobil mod ridser og det der er værre, i en 9-årigs skoletaske. Den kom til verden rent freestyle. Og jeg blev lidt overrasket over, hvor lækker den egentlig faldt ud :-) Når det kommer til sådanne 'produkter' er hækling jo helt genialt. Mobilsokken fast og tæt og hurtig at producere. Og man kan jo altid finde lidt bomuldsgarn i kurvene og en knap fra kasserne :-)

Hvad jeg tabte på dagen i går, vandt jeg ind i dag. Handle, bage, pynte, pakke ind, rydde op, vaske tøj, lave mad og løbe :-) Og adventspakkerne til ungerne blev klar igen! (Jeg bliver åbenbart lige overrasket hver søndag over, at det lykkes..). Mad og kage til Alberts fødselsdag i morgen, er nu forberedt. Gaven skal snart pakkes ind og kortet skrives. Han elsker fødselsdagskort. Albert er mindste-manden her i huset og han fylder 9 år i morgen.. Han er en helt speciel dreng. Glad, positiv, hjælpsom, betænksom, fræk, grinende, legende og super over-dejlig! Han elsker at lave mad og holde orden sine ting. Han er den bedste hundefar og han er så afgjort My's yndlingsmenneske. Han er vild med at gå i skole og spille spil. Og han er en rigtig god kammerat. Han går helst klædt i sportstøj, og spiller altid fodbold! I morgen skal han fejres. For det han gør og for den han er, og fordi han har fødselsdag :-) Jeg har sat dagen af til det. I morgen er der ikke arbejde og travlhed

Tænker over to udtryk, inspireret af morgenens cykeltur. Man kan blive 'båret af vinden'. Eller man kan blive 'kastet rundt af blæsten'. Jeg tror det sidste udtryk er det mest rammende, hvad angår morgenens cykeltur. Stormen er måske på vej? Bliver i øvrigt kastet lidt rundt for tiden. Mest af teenage-sønnen. Og sådan mest følelsesmæssigt. Jeg tror han har gang i det, der hedder frigørelse. Hvad stiller man op med sådan en fase? Min store poetiske søn.. Jeg savner ham. Meget. For hans frigørelse for tiden, består mest i at han holder sig væk. Også når man beder ham om at komme hjem. Hvad stiller man lige op med det? Jeg tænker, at det er godt, at han passer sin skole - selvom han overnatter hos venner. Og så kan jeg ikke rigtig komme på mere beroligende til mig selv. Det skulle da lige være, at jeg gjorde det samme da jeg var i hans alder. Jeg holdt mig også væk hjemmefra så meget som muligt. Jeg kendte også én, der boede uden forældre og hvor alle os i vennekreds

Efter jeg blev færdig med to gode gange strik (sjal til Moren og striber til Mille) ramte jeg et velkendt limbo.. Det kan være svært, at sidde strikketøjs-løs og træffe beslutning om det næste projekt. Det er sjældent det sker for mig. At jeg ender ét strikketøj, uden at have gang i mindst ét andet. Og her mener jeg et aktivt strikketøj :-) For de strandede er der altid nogen af jo.. Men nu skete det. Og min første reaktion var at tage hæklenålen op og få orden på nogle oldemor-firkanter. Blev lidt overvældet at det kaos jeg fandt i hæklekurven, med et utal af firkanter - nogen med kant, andre uden og syv stk. der var hæklet sammen. Så jeg startede med kanter til de kante-løse. Og så hæklede jeg sammen i rækker af syv. Og alt i mens dette stod på, havde jeg drømme om, at det måske ville blive et tæppe, der kom ud af det. Men ak nej. Om jeg så ville gå efter et lille tæppe, er der lang vej endnu :-) Men jeg siger til mig selv, at det jo også er godt, at have et p

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det! Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse. Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv: Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-) (Hun har den altså kun på udenfor :-) Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.

Selvom november er mørk og kold, og nu også meget blæsende, måtte den gerne vare lidt længere i år.. Er i tvivl om jeg kan nå alt, hvad december fører med sig. Jeg tror jeg må i gang med listerne. Dem, hvor overblikket står på række og som tilbyder sig som en løsning, hvor man hovedløst kan få ordnet alt det, der skal ordnes og stadig huske det hele.. Jeg må starte på listerne i dag.. Én af punkterne på én af listerne kan jeg allerede fra start krydse af. Og det indgiver da lidt mod :-) Og det er punktet: Fødselsdagsgave til Mor: Det var en fornøjelse at strikke Tinas Tørklæde . Lækkert garn, lækre farver og lækker kontrast mellem grove ret-riller og sart blonde. Hun bliver glad for det, tror jeg . Og det varer ikke længe før jeg starter på et til mig selv.. Jeg må dog forbi Garn og købe mere af farven Sand. Vidunderlig og perfekt farve til blonden! I min tilstand af post-strik-hvad-skal-jeg-nu har jeg fundet olde-firkanterne og hæklenålen frem igen. Tænkte det vil

Så lagde Milles striber sig endeligt i sin rette form.. Jeg er ganske tilfreds med farverne (dog ikke med billederne, der tydeligt bærer præg af, at det er svært at fange et glimt af lys for tiden) - og som altid, når man strikker striber gjort af flere farver, blev jeg fascineret af, hvor lidt bytten om på farverne man skal gøre, for at få et helt andet udtryk! Jeg valgte dette: Kjolen er lavet på mønsteret: Kjole til Lillesøster , af Tora Frøseth. Jeg har dog foretaget enkelte justeringer. Det hele startede med at strikken blev for tæt og jeg valgte at trevle op ... Jeg har nemlig strikket i lidt tykkere garn (Superwash Vital) end hvad opskriften angiver, men tænkte først, at det blot ville gøre kjolen lidt større. Men jeg måtte erkende, at jeg måtte op på en tykkere pind (4) og igang med at regne. Det var der dog ikke mange ben i, og hurtigt var jeg klar til at slå masker op igen. Men så valgte jeg også at skippe vrang-på-ret-siden-rillerne på bærestykket. Først da bærestykk

..det kom jeg vist aldrig i dag. Overrumplet af den ublide side af virkeligheden fra tidlig formiddag, og snublende over forhindringerne resten af dagen. Gav mig selv en chance og startede min fyraften tidligt. Prøvede at give den gas på dagens løbetur, men mærkede dagens tunghed i mine ben. Kunne dog glæde mig over, at min løbetur fandt sted i dagslys. Ellers dags-grå var det rettere. November-grå. Men jeg gennemførte, og min krop var tilfreds med min vedholdenhed. Mærkede håbet da jeg hentede mindste-manden fra frit. Dét håb som ens børn altid tænder i én. Deres stemmer, de spillende øjne og de beskidte hænder fra en fodboldkamp i gården. De hænder man skal kæmpe for at holde, når drenge-barnet er en snart-ni-årig. Det er mest når han sover, man får lov til det :-) Så med håb og kærligheden i hus, bliver aftenen god. Selvom jeg ikke kommer på omgangshøjde med i dag...

Har netop gennemført første uges løbeprogram.. Programmet er udarbejdet af en der hedder Henrik Jørgensen og han skulle vist være en kendt løbe-fyr.. Programmet jeg følger er for begyndere.. Naturligvis. Og det har da også været meget begynder-fint :-) selvom jeg blev lidt bleg ved synet af dagens minut-intervaller.. tre gange 5 min og to gange 2 min gang ind imellem! De to forgående dage var løbeintervallerne på 3 min pr stk.. Men jeg klarede det, også uden at få fornemmelse af åndenød, muskelsmerter og pludselig død! Det er dog ikke uden bæven at jeg nu skal vende papiret med næste uges program på.. ..swusjj :-)  Jeg tror jeg kan! På tirsdag får jeg 3 min intervallerne tilbage! men kun tirsdag.. Nå - tilbage til søndagens håndarbejde, stearinlys og kaffe.. Milles striber ligger til tørre og lidt blondekant på sjalet til moren venter.. det er dejligt :-)

Det er mig, der endelig er kommet i gang med at løbe :-) Og hvad får mig nu til at tro, at jeg kan blive en motionsløber denne gang? Det kunne være venner og bekendtes utallige historier om, hvor skønt det er, når først man er i gang. Dem der siger, at løbeprogrammer er vejen frem. Og den veninde, der gav mig ét. Og den anden veninde, der også lige er startet :-) Det kunne være fordi, det er lidt sjovt med Endomondo på. Og de ultra-lækre strømper jeg købte i weekenden. Vi får at se. Jeg ved dog nu, at jeg har det super suverænt ovenpå min løbetur i morges :-)

Der bliver ikke opdateret meget her på bloggen.. Dagene forsvinder i arbejde og aktivt familieliv. Det er dejligt, når tiden øses på godt selskab og herlige aktiviteter :-) Mindre herligt er det dog, at jeg i går aftes måtte erkende, at den stribede lillesøster blev lidt for tæt i strikken.. ..så jeg trevlede op, fandt en større pind og startede alle beregningerne om igen. Nåede dog også at slå op og strikke et par pinde - så jeg er atter i gang :-) Og så tror jeg at jeg laver øverste del anderledes. Billeder på vej.. Jeg skal falde godt ind i weekenden i denne uge. Med en god frokost i selskab med gode forretningsforbindelser. Forretningsforbindelser... Det lyder da helt åndsvagt! Men det er altså to gode kvinder, jeg har relationer til, qua mit arbejde. Og de er godt selskab :-) Jeg tror jeg vil bruge ordet Netværk næste gang.. Jeg er sikker på, at maden i aften er forberedt for mig, og at aftenen vil byde på hygge med gode venner og dejlige børn - og med striber, der skal

Er hun Ribs eller Brombær? Var i tvivl fra i fredags da jeg købte garnet og kunne ikke vælge, hvilken farve, der passer bedst til min mor. Fine kommentarer på mit blogindlæg fra Kirsten og Kirsten fik mig til at tænke.. Hvorfor valgte jeg netop disse to farver som valgmulighederne? Og måske ved jeg godt nu, hvilken der mest er min mor.. Min mor er en særlig dame. På to måder. Hun er noget ganske særligt for mange mennesker. For hun er en søster, en moster, hustru og mor. Og hun er svigermor og bedstemor. Og hun er dyremor for hendes haves dyr, hvor hverken fugle eller pindsvin går sultne fra. Og hun er nabo, der passer på huse når familierne, der bebor dem er på tur. Hun er der. Og så er hun særlig, vil mange mene. Speciel og meget sammensat. Hun er på en gang skrøbelig som fin porcelæn og skarp i hendes mund. Og alt alt for ærlig. Min mor er en sart dame, der lever i en verden, der ikke er blid ved hende. Det har den aldrig været. Derfor har hun en familie, der må være ekst

Så har jeg kastet mig ud i endnu en Lillesøster til Mille . Denne gang med masser af striber. For Mille elsker striber. Ny yndlingsbutik Og så var jeg i Rasmilla-butikken Garn i fredags :-) Og hvilken start på weekenden! Ikke nok med, at butikken bugner (på den gode måde) af det lækreste garn, så er der så lækkert og hyggeligt - og så får man den bedste betjening. Jeg har fundet min nye yndlings-strikkebutik! Jeg fik også shoppet lidt :-) Opskrift og garn til to stk. Tinas Tørklæde : et til min mor og et til mig selv. Jeg laver det til min mor først.. og hun skal have det til hendes fødselsdag, så det skal være et super hemmeligt projekt. Men... jeg skal finde ud af hvilken farve striben skal have. Jeg er i tvivl og har derfor købt ind, så jeg har to muligheder åbne. Det øverste stykke skal være i farven Café latte og blonden skal være i Sand. Og så er det jeg skal finde ud af om striberne skal være i Ribs eller i Brombær. Begge muligheder ser jo lækre ud: Så måske

Endnu før jeg har lagt allersidste hånd på Celery , er jeg nye steder henne.. Men først lidt bemærkninger og billeder (af svingende kvalitet) af den dejlige Celery. Her ligger jeg de sidste rækker på den bølgende kant, forleden dag: Og her ses den færdige kant (og farven på billedet er gengivet meget tæt på farven 'in real life'): Der er jo masser af vendepinde - og så tænkte jeg, at det var tid til at researche på en ny og bedre måde at gøre det på :-) Og endnu en gang tak til Youtube, hvor en moden amerikansk kvinde raskt lærte mig Wrap and Turn-metoden. Helt perfekt og helt usynligt :-) Her lidt pasform - cardi'en har allerede været i brug, i dag, uden jeg har fået monteret en eller anden form  for knapper eller hægter... skal lige tænke lidt over hvad det skal være... opskriften er med små hægter, og det ser ganske godt ud. Men en retro-knap a la 50erne ville måske ikke være så tosset heller!? Og så raglan'en.. elsker raglan.. :-) Og a