Gå videre til hovedindholdet

Hyldest til hjorten

Fik reddet advents-hyggen med et effektivt butiksbesøg i formiddags. Og på et split-sekund var adventskrans, clementiner og figen-guf på bordet. Kom an jul! For jeg har lister at arbejde med og intet kan slå mig ud. Vi når det!


Vi hylder hjorten i år (og elgen!). Og det er sort og hvid og sølv... for nu, altså og kun på adventskransen! For så snart jeg får jule-kasserne ned fra loftet, trænger alle de smukke farver sig på. Og de skal pryde og glimte i mine vinduer, som kugler og prismer og kræmmerhuse.

Jeg har fået et særligt forhold til hjorte, siden i sommers. Da fik vi nemlig My til familien. Og hun ligner i langt højere grad en dværghjort end en dværg-pincher! Døm selv:




Og hun er naturligvis i hjemmestrik - blød dejlig uld, til en temmelig kuldskær dværghjort. Det passer godt sammen :-)
(Hun har den altså kun på udenfor :-)

Glædelig dejlig 1. søndag i advent til alle jer i blogland.

Kommentarer

  1. Hvor er du effektiv ;o) Jeg plejer ikke at nå andet end 1/3 af alt mit juleri.....i år er det altså adventkransen der blev glemt, men jeg bilder mig selv ind, at det er af hensyn til brandsikkerheden - så nu bliver der i stedet tændt et almindeligt stearinlys ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Uh, det har jeg prøvet mange gange! Stearinlys er også godt..

    SvarSlet
  3. Det var en sjov ide i din adventskrans.
    Og jo - lille My kan faktisk godt gå for at være en mini-hjort.
    Og godt med lidt strik når man er så lille :o)
    Apropos - jeg har lyserøde hjorte i en af mine juledekorationer ;oDDD
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Hvor har du ret... Du har en rigtig levende mini hjort... smiler... hvor er hun skøn...

    SvarSlet
  5. @Monaelisabeth: lyserøde hjorte! Det lyder skønt!
    @Ulla: Tak for kompliment til lille My :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.