Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra februar, 2012

Sister sister

Jeg vidste det! Sister sister fik løst min Februar-udfordring og det endda på rekord-tid!

Jeg viste hende Februar-damen og lagde den mellem os på bordet.
Jeg viste hende det pink garn og fortalte om mine oprindelige idéer med det.
Jeg viste hende de tre forskellige slags knapper jeg havde købt, lagde dem på bordet, og fortalte hende om mine udfordringer mht. valg..

Hun lyttede, lænede sig frem, kiggede på sagerne. Hun kiggede på mig og sagde:
- Det er da nemt nok! Du skal bare gøre sådan her.

Og så lagde hun tre forskellige knapper på trøjen og understregede at rækkefølgen var vigtig og afsluttede med et:
- Sådan!


Ja.. Sådan! Problemet er løst og Februar-damen er færdig og flirtende :-)



Er det mærkeligt at jeg elsker min søster?

Teoretisk suverænt gode idéer! Teoretisk, altså..

Jeg er syg som kun en mand kan være det, i disse dage. Syg, så jeg nærmest tror, jeg skal dø af det. Bronkier hævet, ømme lunger, evindelig hosten og mavemuskler, der nu giver igen med fibersprængning. Og dertil også snottet. Jeg er i tæt dialog med doktoren, forstås. Så hun kan overbevise mig om, at jeg bliver rask igen en dag..

I løbet af disse mine slørede sygdomsdage, har jeg dog øjeblikke, hvor der er lidt energi og lidt klarhed (og jeg mener bogstaveligt: øjeblikke).. Så jeg forsøgte at være lidt kreativ tidligere på dagen.

Det gik ikke så godt..

Februar-damen er jo færdigstrikket, skyllet op og tør. Så nu skulle det (næste) sjove begynde: at vælge pynt / kanter og lækre /skønne knapper. Men det var ikke sjovt. For ingen af mine teoretisk suverænt gode idéer virker helt i praksis..



Det var jo ikke pænt med en neon-pink kant - hverken hæklet eller syet.
Og det duede jo slet ikke med de neon-pink (superlækre) knapper - for de er jo alt for tunge til det lille nøs af en cardigan.. …

At give slip og give det videre..

Det er en kamp. Både en indre og en ydre. Som en uløselig arbejdsopgave på overtid. At få givet det sidste videre til den unge mand. At manuducere, nuancere, belære, opmuntre og opfordre.. Jeg tror, det er forgæves lige nu. Det er nok mest for mig selv. For at overbevise mig selv om, at alt er sagt og gjort. Og hvis ikke før, så i hvert fald nu.. Altså alt det gode og det rigtige.. Mine sidste opdragelser. Før han skal klare det selv..

Jeg er træt af at høre på mig. Mon også han er? Jeg irriteres over mine talestrømme, men jeg kan ikke lade være. Måske prøver jeg bare at udskyde det. Udskyde den dag han skal det hele selv. Dér hvor han selv skal træffe de store beslutninger, uden 'forældremyndighedsindehaverne-skal-underskrive'. Det er det sidste strå jeg knuger min hånd om..

Jeg tror også det er svært fordi jeg ved, at han vil gøre tingene anderledes. Han vil træffe nogle andre valg, end dem jeg synes han skal træffe.

Og det er her mit rigtige arbejde er.

Et arbejde, der hand…

Da lørdag blev til søndag

Har sovet længe i dag. Dog ikke længere, end at jeg med glæde kunne konstatere, at jeg kun var 10 min forsinket til Mads og Monopolet og fredelig formiddags-strik i lænestolen. Ja, altså lige indtil jeg måtte sande, at jeg var 10 min og et døgn forsinket til M og M.. Sådan kan en lørdag forvinde fra kalenderen og stadig bo som en følelse i kroppen..

Søndag er nu også en dejlig dag.. Her er stille og jeg er overladt til min egen pendlen mellem avis, kaffe, computer og strik. Ikke så ringe endda.. Er nu ét ærme fra en færdig Februar-dame, som jeg tror bliver lidt af en april-dame i sit look :-) Det er dejligt at sidde med et stykke strik, der lover forår. Let og lys. Lille og frisk.

Så når jeg snart bliver færdig, vil jeg lufte hende med det samme. Bære hende med glæde og tanke på varmen, der må komme. Snart.

Forhandlings-strik

I dag er ekstra lang arbejdsdag. Ved ikke om jeg kommer hjem på denne side af midnat.. For i dag er de store forhandlinger gået i gang, og som It-afdeling er vi klar! 24 timer i døgnet - weekenden igennem. Til at hjælpe og til at fikse og til at sikre os, at alle systemer og maskiner kører som de skal.
Det er kun hvert andet år det står på, så vi overlever..

Selv om jeg godt kan blive lidt i tvivl.. For med sygdom holdt nede af panodil, mærker jeg et svigtende energi-niveau, en lettere kvamle og lidt svimmelhed. Jeg håndterer det på ægte chef-manér (forném gerne ironien!) med smil, grin og masser af overskud :-) Puha.. En dag kommer der sikkert nogle gode fridage til mig..

Som lækkerier til mig selv, har jeg striktøjet med i tasken :-) Mon ikke man kunne luske sig til lidt afslapning med strik på et tidspunkt?

Husflid i februar

Det går derudaf med Februar-damen.. Har været noget nervøs ved størrelsen, dog.

Min strikkefasthed passer ikke med opskriften.. Har to-tre masker mere på de 10 cm. Perfekt, tænkte jeg først, for så er jeg sikker på, at den ikke bliver for stor og så kan jeg følge str.small og dermed sikre mig en cardigan, der er tætsiddende og ikke hygge-trøje-agtig.
(Jeg synes nemlig trøjer /cardiganer har en tendens til at blive en lille-bitte-smule for store..)

Nervøsiteten er væk nu, hvor det har været lidt nemmere at prøve den på - alene fordi der var noget at prøve og ikke kun en 'krave' :-)
(Har stadig beregninger og nervøsitet til gode, hvad angår ærmerne.. skal jeg slå de syv ekstra masker op, eller skal jeg lade være? .. regne-regne måle-måle..)

Nå - under strikningen (og også lidt allerede da jeg shoppede garn) tænkte jeg, at denne cardi kunne være sjov at give en skæv detalje. Både fordi den er meget femi-klassisk i sit look, denne Februar-dame, og fordi det farvevalg jeg har truff…

Nu med pensel

Pakke sammen, vaske af, tape og plastic på - og så var vi kørende, min elskede og jeg, fra lørdag morgen til nu :-) Køkkenet, dele af badeværelset og træværk i gangen: Done.

Pudset og malet på vægge, døre og karme, og olie var der til gulvet. Det er sprødt og nyt at se på nu. Det er dejligt, for det trængte..

Dejligt, selv om det selvfølgelig har taget tiden fra strikkepinde og almen weekend-hygge-slappe. Og min løbetur.. Men lur mig om ikke at pindene vil tage fart, i rammer som køkkenet nu leverer, i min yndlingsstol, i det gode hjørne!? Og mon ikke de tabte kilometer fra løbet, kan indhentes i den kommende uge?

Allerede i aften må der løbes et par pinde af på Februar-damen..