Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2014

Snetid må være hue-tid

Huer må der til, når det er vinter og særligt når der er sne i luften..

Det er ikke huer jeg har strikket mest af, selvom jeg altid har hue på, så snart det er det mindste koldt. Jeg afskyr at fryse..

Men i år har jeg forsøgt mig lidt med de hjemmegjorte huer.

Der var jo Leoparden der som forventet, faldt i rigtig god jord hos min søster - og så har jeg lavet et andet hue-mønster:


I mangel på fantasi, hedder den Sne Hue.. Hmm, nå men den kan laves og bruges med eller uden 'pels'-dusk :-)


'Pels'-duskene har jeg shoppet hos Rasmilla Garn - og ja, det er ikke rigtig pels, men man skulle næsten tro det, så lækre og bløde de er. Men udover det geniale i, at de kan vaskes (hvilket huer jo gerne skal en gang i mellem :-)), så kan selv dyrevenner være med på pels-dusk hittet.

Jeg er mægtig glad for huerne og tror sørme at jeg kommer til at bruge dem. Jeg er vild med begges farver, begge nye farver i Lama Uld. Men jeg er nok særligt vild med nude-farvede, med mørkebrun kvast..

Hvem siger alt skal være perfekt?

Sluttede november med sygdom. Sådan rigtig sengeliggende ynkelig sygdom.. og første uge i december stod den på hardcore kursus (troede jeg skulle dø allerede tirsdag eftermiddag!). Så det er ikke svært at regne ud, at jeg har indledt julen så ganske perfekt uperfekt.. ingen julepynt, ingen adventsgaver til de tre unger og ingen overskudsagtig julehygge.. Jeg synes ellers jeg havde planlagt så godt..


Fik indhentet lidt i sidste uge så de tre dejlige børn har fået hver deres store adventsgave (for tre uger velsagtens) - tak skæbne for mine meget tålmodige børn :-) Og julepyntet lidt, har jeg også fået gjort. I form af en 9 meter lang snor i et af stuevinduerne og et hav af mine smukke julekugler på rad og række. Og englen hænger på sin plads flankeret af grønt fra et nyligt fældet træ i haven. Så mon ikke jeg også når julegaver og julehygge? Og strik..
..juleferien er reserveret til strik :-)

Godt Garn - opskrifter med poesi

Det der kommer herunder, er en boganmeldelse af Godt Garn - 30 tidløse accessories. Nyt Nordisk Forlag spurgte om jeg vil anmelde bogen. Ja - i høj grad. Og i endnu højere grad, efter jeg fik den mellem hænderne :-)
For denne bog har mange plusser med plusser på: lækkert format, lækkert genbrugs-papir-feel, smukke billeder, skønne opskrifter og poesi. Ja, poesi! Og så har bogen også lidt pudsigheder, der i høj grad forhindrer kedsomhed under læsningen :-)
Ud over et forord, og en indledning, har bogen et afsnit med opskrifter og ét med Strikkevisdom. Fra forord og indledning forstår vi, at nærhed, rene og naturlige garner, samt mode er centralt for bogens skabere - en strikdesigner og en model, der sammen ejer virksomheden The North Circular. Og med opskrifterne præsenteres vi også for bogens poesi, der i høj grad adskiller denne bog fra så mange andre bøger. Hver opskrift introduceres med en lille tekst, og allerede ved første opskrift, 'Hue med Kvast' fandt jeg poesien, og je…

Har begået en leopard

Så det skønneste leopard-diagram i Hendes Verden nr. 39 - og måtte straks omsætte det i en hue.
Jeg eksperimenterede lidt med størrelse og kant o.a. - så jeg har egentlig lavet to..


Men det er nu den med den pink kant, der er blevet 'rigtig' :-)

Jeg har ikke meget selv i dyreprint. Er nok lidt tilbageholdende med den slags.. Men jeg synes nu alligevel at leopard-print er smukt (og zebra, for den sags skyld også).

Nej, huerne er strikket med tanke på min søster, som skejer vildt ud i dyreprint - på den stilede måde, naturligvis :-)



Hvis du får trang til en leopardhue til dig selv, eller til én du kender, kan du se hvordan jeg lavede mine, ovre på min Woolspire-blog


Mærkelige november

Alt imens det føles som om alt ramler jobmæssigt, så bøjer jeg mig over strikkeriet og drømmer om perfekte designs.
Og alt ramler virkelig jobmæssigt, men ingen designs er vel egentlig perfekte?November vil forandre, men selvom vindene er varmere end sædvanlige novembervinde - så rådner træets æbler i græsset, præcist som de plejer. Og selvom alle vinde blæser mod forandring, så forbliver det meste nok som det er.Jeg strikker videre og drømmer fortsat. Måske man en dag skulle få set på, hvordan man kan forene det man elsker, med det man jobber med..

Noget må på hylden og andet på pindene

Så fik jeg det store dyk (=designkrise) og må lægge WideSilk på hylden og tænke den forfra.

Heldigvis har jeg et andet (og måske et yndlings?) design, som jeg kan arbejde på i stedet for:




Cardi der strikkes oppefra og ned. Raglan. Og krop i ét stykke. Perle- og glatstrik. Garnsammensætning fantastisk flot og lækker blød. Den skal blive laaang og vinter-varm.

Jeg laver falske sidesømme med to vrang på retsiden. Ulla har inspireret mig, med hendes enkelte vrangmaske på retsiden når hun strikker stribe-strik. Jeg tænkte at med to vrangmasker får man en synlig sidesøm på arbejder, hvor der ikke er en søm. Det 'strammer' ligesom arbejdet op rent visuelt, når man nu vælger at strikke bullen i ét stykke (i modsætning til bag- og forstykker).

Kære 'nogen i det høje' - lad dette gode design fortsætte godt.. Sådan får man det altså, når man går ned på et andet design!

En snert af oktober

Mens mange i strik-blog-verdenen snakker om sokker (som jeg jo selv aldrig får strikket to af og derfor har lagt bagerst i min to do kø), så undersøger jeg temperaturen og fin-fornemmer små detaljer, der afslører at det milde efterår måske snart blir til mild vinter...Alt imens jeg fryser på ryge-terrassen på mit arbejde..

Nu med Woolspire blog

Jeg er blevet inviteret til at blogge på Woolspire - et spændende forum for strikkere og hæklere. .. og jeg har naturligvis sagt ja tak :-)



Jeg har også sparket den i gang med et første indlæg.

Og så er det nu at der skal tænkes over hvad der skrives hvor... jeg har ingen plan - så langt, så godt. Andet end at jeg vil lade tingene ske og lade tiden vise, hvad der kunne være en plan..

Nogen gange må man blive klogere af tingenes naturlige udvikling og selv lade styrepinden ligge for en tid. Jeg skal nok få greb om tingene når behovet er der for det.. tænker jeg..

rix-strixerier på blogger her, lever i hvert fald stadig :-)

Nyt på tegnebræt og pinde

Jeg fik anbefalet en lækker garnsammensætning af Sanne (Rasmilla Garn): Én tråd Luksusgarn med én tråd Alpaca.. Jeg er tilfreds!

Så nu strikkes der prøver og tegnes og regnes.. jeg er vild med det..

Denne næste sag skal være en lang cardigan - lige hvad man kunne bruge under regnfrakken på sådan en dag som idag :-)


Den bliver lys og blød og ikke al for tyk.. Det er helt sikkert. Men alle detaljerne er ikke på plads endnu og nogle er noteret, men kommer måske ikke til at gælde. Det er en sand fornøjelse det her..

Nå ja - der var jo også Gul Teen

Jeg strikkede jo en lille gul bluse til min dejlige niece. Fandt ud af, at jeg hverken har skrevet om den her på bloggen, eller opdateret projektet på Ravelry..

Den blev færdig i slutningen af august - og Ida er glad:



Den er strikket i Rasmillas Yndlingsgarn og striberne fremkommer ved at strikke skiftevis 6 pinde med to tråde og så 6 pinde med en tråd.
Og så fik hun også lige et stjerneskud med.. Ønsker kan man ikke få nok af..

Den er strikket efter mål og gode idéer :-)

Koden knækket

og en opskrift er hermed færdigberegnet, renskrevet, gennemtjekket, oversat, pdf'et og lagt på Ravelry :-)


http://www.ravelry.com/patterns/library/poncho-sweater-4

Beregninger og teststrik

Øj - for et beregnings-mas! Det er ikke bare sådan lige at 'size' en poncho model..



Der er ikke noget brystmål jeg kan gå efter, eller taljemål for den sags skyld. Jeg har derfor nu size'et efter halsåbning og armlængde - og så bliver jeg nødt til at strikke den igen, og denne gang i medium. Jeg har heldigvis en glad aftager af den færdige model :-)
Det betyder dermed også, at der vil gå et stykke tid før jeg kan publicere opskriften på Ravelry..

Var det en poncho uden ærmer, så ville der ikke være mange ben i det :-) Men jeg vil gerne have at poncho'en skal 'falde' lidt ud over ærmestykket - og derfor er det essentielt at der beregnes efter størrelser / armlængder.


Så.. på pindene igen, med et teststrik efter (den faktisk færdige) opskrift :-)

Poncho Sweater - Gray Designs

Jeg kom i mål med min Poncho Sweater! Og jeg elsker den. Dens lethed, blødhed og rummelighed. Og at det lykkedes, at skabe en poncho, hvor armene kan bevæge sig - og stadig holdes varme..


Den er strikket i én tråd Rasmilla Luksusgarn og én tråd Mohair på pind 5. Begge garner, som det synes, er Mørk Grå.


Den er nem at strikke, der er bare mange masker, der skal strikkes :-)


Den strikkede model på billederne her er i str. S, og den målet 60 cm midt for (ja,og midt bag også). Man kan løfte sine arme mere end til vandret, før ponchoen løftes forneden :-)

Jeg forventer at få skrevet opskriften ren - og hermed også lave en str. M og L - indenfor ikke alt for længe.

Godt i gang (igen)

Jeg er godt igang igen med Den Brede.. er faktisk nået der til hvor jeg nyder de mange masker ret efterfulgt af de mange masker vrang, på slanke fine pinde..Har også fundet ud af at det er nemmere for mig at strikke vrang uden at kigge end det er med ret..

Smånoter om mit designeri

Der arbejdes på højtryk med hjemmedesigns'ene.. Er i gang med to modeller (lige nu = stadigvæk) - så der er lidt at veksle imellem :-)

Poncho-trøjen strikker jeg i en tråd Rasmilla Luksusgarn og en tråd Mohair - super lækker kombi! Det er en ren fryd at strikke på designet.

Men - intet design kommer let fra papiret til det færdige produkt af masker i garn. I hvert fald ikke for mig.. Jeg nyder det dog, trods omregninger, tonsvis af masker i glatstrikning og optrevlinger. Og tålmodigheden er med mig - selvom der altså er tale om optrevling der involverer Mohair! Jeg er dog langt nu - men slås lidt med at finde den rette længde..


Når poncho-trøjen i denne udgave er færdig, har jeg allerede næste udgave klar til at blive strikket op :-)
Og det er noget af det jeg oplever meget af: Nye idéer til variationer over det besluttede design. De dukker hele tiden op.. Jeg noterer nogle af dem - og bare prøve dem af (når tiden kommer)..

Det andet desgin jeg er i gang med (stadig navnløst), …

Stikker af til strik

Jeg gør alt, hvad jeg kan for tiden. For at finde tiden og smutvejen til strik. Og til garn-nus og tegnerier og beregninger og prøver og forsøgs-strik og strik og strik..


Det er en sand fryd - de øjeblikke og de timer jeg fanger til formålet.

Jeg er stadig langsom og stille på bloggen. Jeg ved det. Måske er det fordi der sker for meget i livet omkring mig. Så meget at også dét at holde styr på det, tager min tid. Men måske mest fordi jeg ikke helt har styr på det..

Jeg er damen, kollegaen, konen og moren med otte arme, og behov for flere. Jeg navigerer, koordinerer, elsker og tager hånd om mange omkring mig for tiden. Og mere end sædvanligt. Der er særligt bud efter mig, og jeg er der. Alt i mens jeg holder sammen på mig selv og tildeler mig selv glæde og energi med 'Min Tid' - en nødvendig tid, jeg fylder med dans og strik (og strik og strik)..

Min blog er mere end strik. Af og til trænger andre emner sig på og falder i drypvise indlæg. Og det er måske det jeg skal huske nu. …

Frøken Gine

En ny potentiel meget god veninde er rykket ind i mit domicil: Frøken Gine.Hun skal hjælpe mig med pasformer og snit og længder og bredder.Ih hvor har jeg glædet mig til hendes ankomst og ih, hvor jeg glæder mig ved at hun er her nu.Og allerede i gang med fittings :-)

Grå er mange farver!

Jeg ved ikke hvad det er med mig og farven grå.. Men jeg stor-elsker grå.

Folk har en tendens til at reagere på grå som en kedelig farve - eller kalde den en ikke-farve. Men jeg holder nu på, at grå ikke blot er en udsøgt lækker farve, men at den tillige er mange farver.

Se bare her, hvor forskellige grå kan være - her blot 5 forskellige, af én type garn (Rasmillas Luksusgarn):


Ja, ik? Nogle grå er sortlige, nogle er blå-lige eller grøn-lige eller lilla-lige, og mange andre nuancer-lige. Og så er der lyset. Disse 5 grå kan blive til 10 grå - 5 i solskinsvejr og 5 i gråvejr (og så er der også skumring og morgengry og..).

Hvordan kan man nogensinde blive træt af grå?

Nye idéer og arbejde der skal gøres

Over en måned uden strik. Og ja, det er frivilligt.. Selvom jeg kiggede længselsfuldt efter en nordmands strikkerier i en solstol på en strand i det græske øhav..

Men selvom jeg ikke har strikket, har jeg tænkt på strik. Dagligt. Og det har sat mig igang med indsamling af stor notesblok, gine, regnemaskine, garn, pinde, målebånd og.. Fem modeller har jeg skitseret - groft. Nu skal idéerne ned og bo i ordentlige rammer, i min nye notesblok (A4 med spiralryg!) - og så skal pindene gløde :-)

Jeg genoptager dog den gule teen til min niece - naturligvis. Før jeg går helt amok i alle mine nye idéer :-)


Arbejdet er delt i krop og ærmer, siden billedet ovenfor blev taget.
Der kan ikke være mange timers arbejde i denne tilbage..

Dårlig teknik-valg

Har fundet en lækker garn-kombination: Rasmillas Luksusgarn (uld /silke) og Mohair. Yummie, luksus og let på en pind 5.

Og så ville jeg egentlig selv komponere en trøje, men valgte alligevel at følge en opskrift.. Som jeg længe har luret på - og som var oplagt til garnvalget (syntes jeg).

Men jeg kom ikke længere end 10 cm ned fra halsåbningen, før jeg valgte at trevle op. Hvorfor? Jo, fordi det ikke er i orden med en opskrift der laver grimme detaljer. Se bare her:


Hvad sker der, dér til venstre for retrillerne?? Det er i hvert fald ikke noget for mig :-)

Er nu i gang med at designe den trøje jeg i virkeligheden gerne ville have (og som skal være uden grimme detaljer pga. dårlig teknik-valg)...

Gul Teen

Strikker på en lille gul sag til min dejlige niece.

Hun er et lille nips - men med ben der snart er lige så lange som mine! Men, ved eftertanke, skal der heller ikke så meget til :-)

Hun er yndig som en sart sommerblomst, med håndværkerhumor og en snert af britisk underspillet komik. 
Hun er blid og omsorgsfuld og skrap så det skræmmer. 
Hun er skøn og helt sin egen og absolut ikke skåret af en skabelon. 
Ida skal have en sommerbluse. Efter eget ønske - selvom hun ingen krav havde og var med på alle de ideer jeg fremlagde. Jeg valgte den jeg selv syntes bedst om. Og den er gul. 
En farve jeg aldrig har strikket (tror jeg nok), for gul... Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.. 
Men så mødte jeg lækker-gul i Rasmilla Garn for et stykke tid siden. Og ved et andet besøg købte jeg den. Og så var det at jeg syntes, at jeg fik den bedste ide ever: farven er så lækker, men jeg er ikke klar til at iklæde mig gul - men det er niecen. Hun elsker gul.  Så jeg greb fornøjelsen og hun får blusen :-…

Garn fra KAL til Kjoledesign

Så er EKDTM færdig. Strikket af garn tidligere brugt til en KAL, hvor jeg ikke blev helt tilfreds med resultatet..

Hvorfor have godt garn liggende ubrugt i et sjal? Havde ikke selv noget godt svar på det spørgsmål, så optrevlet blev det, og udviklede sig..

..fra dette:

..over dette:

..til denne - Eget KjoleDesign Til Mille:


Jeg er tilfreds med denne nye udnyttelse af garnet :-) Har dog suppleret med lidt rester i flere tøse-farver, så striberne kunne veksle lidt.

Og nu hvor jeg er blevet glad for at skrive mine improviseringer ned, så kommer jeg nok også til at skrive mine noter rene til denne.


Silkegrå

Det er færdigt, sjalet - og jeg kalder det Silkegrå:




Jeg er vild med garnet - og det er egentlig også garnet, der er årsagen til at dette sjal er blevet til.

Det er Rasmillas Luksusgarn - og i to lækre varianter af grå. Da jeg så og mærkede garnet, måtte jeg naturligvis have det. Og jeg tænkte sjal med det samme.

Men ikke et hvilket som helst sjal. Det skulle være mit sjal - og det blev det. Jeg tror jeg vil ligge opskriften på Ravelry :-)

Det har været virkelig sjovt at konstruere sit eget sjal. Og det er skægt som man får myldrende mange idéer - til andre ting - når man er igang. Håber ikke alle idéerne forsvinder.. For så skal der godt nok tages mange noter mens man er i gang - et sæt noter til det konstrueres på pindene og andre sæt noter til alle de andre gode måder man, som man synes man også kunne gøre tingene på..




Home design

Strikkeprojekterne for tiden er ikke blot Home made - de er også Home designed. 
Udover Mille-kjolen, har jeg fået en bestilling på en bluse (fra min niece) og så er jeg startet på et sjal, i det lækre Rasmilla Luksusgarn. 

Tænker jeg snart må finde nogle gode projekter, der har opskrifter..

Ukuelige grønne

Uh det er svært at sidde i et baghus i indre by i disse dage.. Men arbejdet skal jo passes.. Lidt glæde giver det dog at se, at grønhed er ukueligt, selv i en asfalteret baggård.. 

Herligt

Med weekend. Med have. Med sol. Med dejlige unger og vidunderlig mand. Med masser af tid og løse planer om bede, krukker og strik på terrassen. 
Herligt med weekend. Jeg starter den i forhaven, hvor solen har svært ved at slippe mig..

Så er den der!

Færdig, lang, vamset, lækker:




Jeg har foretaget nogle afvigelser fra opskriften.
Vårjakken er lavet 11 cm længere og ærmerne har fået en indtagning extra, lavet længere og lukket af med i-cord. Og så har jeg sat to lækre knapper i - bare fordi..



Jeg har strikket den i str. XS på pind 6,5. Garn: jeg har brugt knap 8 nøgler LettLopi og knap 4 nøgler Mohair til trøjen.

Note: Samme Mohair som jeg for en uges tid siden troede jeg var løbet tør for, og måtte styrte til Rasmilla Garn for at tanke op. Jeg fandt to nøgler i en fin pose i går, da jeg ledte efter noget anet garn i skabet.. Er det så tid til at rydde op?

Jovist - jeg er tilfreds. Den er blevet lige som jeg vil ha den :-) Værsgo at flytte ind!


Om at løbe tør for garn og om at designe en barnekjole

Besluttede i går eftermiddags, at inddrage onsdagen i dag i min påskeferie :-)

God beslutning, særligt da jeg indså i går aftes, at jeg er løbet tør for mohair til min Vårjakke (som gerne skal blive færdig før våren er omme). Så uden stress, kan jeg tøffe en hyggetur ned til Rasmilla i dag.. Sådan kan man løbe tør for garn på den gode måde.

Burde snart være færdig med kroppen. Jeg fulgte opskriften og lukkede af som beskrevet. Efter aflukning tog jeg den på og måtte ærgerligt erkende at den da var alt alt for kort.


Så op med den aflukning og de sidste par pinde før (med indtagningerne) - og som vi alle ved, er det tæt på træls, når der trevles op med mohair involveret.. Men det lykkedes - og jeg strikker videre og prøver den på før jeg lukker af næste gang.

Andet projekt: Eget kjoledesignet til Mille (EKDTM). Startede fantastisk ud med et hovmod, der stod for fald! Har strikket så meget med Rasmillas Yndlingsgarn på p 4,5, at jeg da mente at kunne huske min strikkefasthed var på 22 m.