Gå videre til hovedindholdet

Smånoter om mit designeri

Der arbejdes på højtryk med hjemmedesigns'ene.. Er i gang med to modeller (lige nu = stadigvæk) - så der er lidt at veksle imellem :-)

Poncho-trøjen strikker jeg i en tråd Rasmilla Luksusgarn og en tråd Mohair - super lækker kombi! Det er en ren fryd at strikke på designet.

Men - intet design kommer let fra papiret til det færdige produkt af masker i garn. I hvert fald ikke for mig.. Jeg nyder det dog, trods omregninger, tonsvis af masker i glatstrikning og optrevlinger. Og tålmodigheden er med mig - selvom der altså er tale om optrevling der involverer Mohair! Jeg er dog langt nu - men slås lidt med at finde den rette længde..


Når poncho-trøjen i denne udgave er færdig, har jeg allerede næste udgave klar til at blive strikket op :-)
Og det er noget af det jeg oplever meget af: Nye idéer til variationer over det besluttede design. De dukker hele tiden op.. Jeg noterer nogle af dem - og bare prøve dem af (når tiden kommer)..

Det andet desgin jeg er i gang med (stadig navnløst), er en lidt mere udmattende historie.. Her er der for alvor tale om mange masker! Og efter mange omgange måtte jeg stoppe.

Den blev for tyk og konsekvensen: I stedet for to tråde Rasmilla Luksusgarn på p5, er jeg nu på én tråd Rasmilla Luksusgarn på p3,5. Ohh yes - det betyder endnu flere af de mange masker. Men det er lækrere at strikke - og struktur, blødhed, lethed og tykkelse af det opstrikkede, bliver helt perfekt.
Og endnu en fordel - da jeg nu alligevel skulle trevle op, benyttede jeg lejligheden til at justere teknikken, og jeg er sikker på, at det giver et bedre resultat.


Jeg fortsætter ufortrødent - og glædes også over min tålmodighed, som jeg ellers sjældent ser i forbindelse med strik. Selvfølgelig trevler jeg fx også op, hvis tingene ikke er som de skal være. Men det irriterer mig! Med disse to projekter irriteres jeg slet ikke. Jeg løber hurtigt videre med de nye idéer og glæder mig til at se, om de fungerer :-)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.