Jeg gør alt, hvad jeg kan for tiden. For at finde tiden og smutvejen til strik. Og til garn-nus og tegnerier og beregninger og prøver og forsøgs-strik og strik og strik..
Det er en sand fryd - de øjeblikke og de timer jeg fanger til formålet.
Jeg er stadig langsom og stille på bloggen. Jeg ved det. Måske er det fordi der sker for meget i livet omkring mig. Så meget at også dét at holde styr på det, tager min tid. Men måske mest fordi jeg ikke helt har styr på det..
Jeg er damen, kollegaen, konen og moren med otte arme, og behov for flere. Jeg navigerer, koordinerer, elsker og tager hånd om mange omkring mig for tiden. Og mere end sædvanligt. Der er særligt bud efter mig, og jeg er der. Alt i mens jeg holder sammen på mig selv og tildeler mig selv glæde og energi med 'Min Tid' - en nødvendig tid, jeg fylder med dans og strik (og strik og strik)..
Min blog er mere end strik. Af og til trænger andre emner sig på og falder i drypvise indlæg. Og det er måske det jeg skal huske nu. Altså, at jeg ikke behøver at lade bloggen ligge øde hen - men at den også er mit rum, hvor jeg kan dele mere end mit strik.
Jeg tænkte meget over det, da jeg læste et rigtig fint indlæg hos Lutter Idyl. Jeg elsker det Jeanette nævner om at mange blogs (inklusive min egen) gør sig meget umage med at vise alt det 'pæne'. Og alt hvad der er grimt, eller har ridser i lakken ligger ved siden af fotoets motiv. Så når alt bliver lidt uperfekt (hvilket alt jo i virkeligheden altid er) så holder ordene sig tilbage?
Jeg tænkte dog også over, at de gange jeg har givet en flig af mig selv og delt tanker om mit hverdagsliv her på bloggen, så er det altid blevet taget godt imod af jer læsere. Også selvom det er ganske ægte uperfekt.
Og i lyset af at min blog jo også er min strik- og livs-log, giver det mening at dele mere.
For hænger det måske sammen, at jeg netop i denne periode i mit liv, hvor privatlivs-udfordringerne puster sig op, har valgt at sætte mit eget kæmpe-store-strikke-design-projekt i gang?
Ja, det er måske værd at tænke lidt over..
Det er en sand fryd - de øjeblikke og de timer jeg fanger til formålet.
Jeg er stadig langsom og stille på bloggen. Jeg ved det. Måske er det fordi der sker for meget i livet omkring mig. Så meget at også dét at holde styr på det, tager min tid. Men måske mest fordi jeg ikke helt har styr på det..
Jeg er damen, kollegaen, konen og moren med otte arme, og behov for flere. Jeg navigerer, koordinerer, elsker og tager hånd om mange omkring mig for tiden. Og mere end sædvanligt. Der er særligt bud efter mig, og jeg er der. Alt i mens jeg holder sammen på mig selv og tildeler mig selv glæde og energi med 'Min Tid' - en nødvendig tid, jeg fylder med dans og strik (og strik og strik)..
Min blog er mere end strik. Af og til trænger andre emner sig på og falder i drypvise indlæg. Og det er måske det jeg skal huske nu. Altså, at jeg ikke behøver at lade bloggen ligge øde hen - men at den også er mit rum, hvor jeg kan dele mere end mit strik.
Jeg tænkte meget over det, da jeg læste et rigtig fint indlæg hos Lutter Idyl. Jeg elsker det Jeanette nævner om at mange blogs (inklusive min egen) gør sig meget umage med at vise alt det 'pæne'. Og alt hvad der er grimt, eller har ridser i lakken ligger ved siden af fotoets motiv. Så når alt bliver lidt uperfekt (hvilket alt jo i virkeligheden altid er) så holder ordene sig tilbage?
Jeg tænkte dog også over, at de gange jeg har givet en flig af mig selv og delt tanker om mit hverdagsliv her på bloggen, så er det altid blevet taget godt imod af jer læsere. Også selvom det er ganske ægte uperfekt.
Og i lyset af at min blog jo også er min strik- og livs-log, giver det mening at dele mere.
For hænger det måske sammen, at jeg netop i denne periode i mit liv, hvor privatlivs-udfordringerne puster sig op, har valgt at sætte mit eget kæmpe-store-strikke-design-projekt i gang?
Ja, det er måske værd at tænke lidt over..
Dejligt at du tør vise at du er et helt almindeligt menneske som alle os andre ;0) Der er jo sjældent jordbær, asti og levende lys i de flestes hverdag, men du har ret det er oftest det som når frem til bloggene.
SvarSletDu lyder til at have fyldt bægeret lige til kanten i øjeblikket, men jeg håber at det hele løser sig over tid, hvad det oftest gør. God ide at bruge din kreativitet til at få ladt op ;0)
Knus Tina