Er hun Ribs eller Brombær? Var i tvivl fra i fredags da jeg købte garnet og kunne ikke vælge, hvilken farve, der passer bedst til min mor. Fine kommentarer på mit blogindlæg fra Kirsten og Kirsten fik mig til at tænke.. Hvorfor valgte jeg netop disse to farver som valgmulighederne?
Og måske ved jeg godt nu, hvilken der mest er min mor..
Min mor er en særlig dame. På to måder.
Hun er noget ganske særligt for mange mennesker. For hun er en søster, en moster, hustru og mor. Og hun er svigermor og bedstemor. Og hun er dyremor for hendes haves dyr, hvor hverken fugle eller pindsvin går sultne fra. Og hun er nabo, der passer på huse når familierne, der bebor dem er på tur. Hun er der.
Og så er hun særlig, vil mange mene. Speciel og meget sammensat. Hun er på en gang skrøbelig som fin porcelæn og skarp i hendes mund. Og alt alt for ærlig.
Min mor er en sart dame, der lever i en verden, der ikke er blid ved hende. Det har den aldrig været. Derfor har hun en familie, der må være ekstra blid og hensynsfuld. Og det er vi.
Min mor er også en skrap dame, der ikke holder sig tilbage, med at ytre sin mening. Også der, hvor vi andre ville tie. Derfor synes verden nogen gange ekstra hård mod hende. Og hvis hun kunne holde igen og tie dér, hvor dét er en god idé, ville noget måske blive lettere for hende. Men det kan hun ikke. For det er sådan hun er.
Min mor kan være grov og stikkende - som brombærret og dets busk. Men hun er fin og sart som ribs'en. Et lille bær med en skrøbelig skal og hvor kun et let tryk får bærret til at briste.
Min mor er Ribs.
Og måske ved jeg godt nu, hvilken der mest er min mor..
Min mor er en særlig dame. På to måder.
Hun er noget ganske særligt for mange mennesker. For hun er en søster, en moster, hustru og mor. Og hun er svigermor og bedstemor. Og hun er dyremor for hendes haves dyr, hvor hverken fugle eller pindsvin går sultne fra. Og hun er nabo, der passer på huse når familierne, der bebor dem er på tur. Hun er der.
Og så er hun særlig, vil mange mene. Speciel og meget sammensat. Hun er på en gang skrøbelig som fin porcelæn og skarp i hendes mund. Og alt alt for ærlig.
Min mor er en sart dame, der lever i en verden, der ikke er blid ved hende. Det har den aldrig været. Derfor har hun en familie, der må være ekstra blid og hensynsfuld. Og det er vi.
Min mor er også en skrap dame, der ikke holder sig tilbage, med at ytre sin mening. Også der, hvor vi andre ville tie. Derfor synes verden nogen gange ekstra hård mod hende. Og hvis hun kunne holde igen og tie dér, hvor dét er en god idé, ville noget måske blive lettere for hende. Men det kan hun ikke. For det er sådan hun er.
Min mor kan være grov og stikkende - som brombærret og dets busk. Men hun er fin og sart som ribs'en. Et lille bær med en skrøbelig skal og hvor kun et let tryk får bærret til at briste.
Min mor er Ribs.
En rigtig sød og ærlig hilsen til din mor... eller til dine læsere om din mor. Jeg får i hvert fald et billede af det syrlige men sarte ribs:-) Glæder mig til at se de færdige sjaler/tørklæder.
SvarSletJubii godt valg og smuk beskrivelse af en mor der er elsket!
SvarSlet