Gå videre til hovedindholdet

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden.

Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-)

Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis:



Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-)

Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard..

Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo af afgørende betydning for, at det er muligt at styre 'medløber'-tråden og for at få den til at ligge sig pænt - uden snoninger og hæftninger af lange tråde på bagsiden. Så når man selv improviserer med at tegne mønstre, er det en god idé, at tage højde for det..

Måske er det noget fjol med 'regler' omkring sådan noget som bagsiden af strik.. Men jeg må sige, at jeg kan ikke slippe det igen.. Jeg tjekker altid bagsiden ud nu, både på mit eget og på andres fler-farve-strik.. Bare for liiige at se :-)

Kommentarer

  1. Smukt strik Sted-farmoren har lavet. Virkelig smukt håndværk. Respekt...
    Fordelen ved at trådene på bagsiden ligger pænt, er, at når man tager trøjen på, så griber fingre og smykker ikke i trådene.

    SvarSlet
  2. Det er godt nok godt håndværk !
    Rigtig smukt strikket !
    Bagsiden siger lidt om kvaliteten, men fx i hønsestrik (eller andet billedstrik) kan man nok ikke undgå at sno garnet for at få det til at ligge til (for at undgå lange tråde på bagsiden, der griber fast i alt muligt).
    Så engang noget Kaffe Fasset på en udstilling - og hæftede mig ved, at han ikke havde hæftet en eneste ende. Alt hang løst .. Det stødte mit øje, må jeg desværre indrømme :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Ja, jeg synes jo bare at det er imponerende at I overhovedet KAN strikke med mere end 1 farve..det er mit mål for i år (og sidste år..og forrige år.). Men ja, wow..eksemplet her er jo lige til ug kryds og slange!

    SvarSlet
  4. Det kan kaldes smukt håndværk! Jeg er selv gammel elev fra Håndarbejdets Fremme og husker tydeligt hvordan såvel det strikkede som det broderede blev kontrolleret fra begge sider :0) Lækker sweater iøvrigt!

    SvarSlet
  5. Jeg ved ikke, om der ligefrem er regler.
    Kaffe Fassett fortalte i sit foredrag, hvordan han var ved at blive idiot af, at folk altid ville se vrangsiden. For det er jo VRANGsiden!
    Jeg synes, man skal gør, som man selv kan leve med.

    SvarSlet
  6. Ja - jeg tror også der er forskellige konventioner, alt efter mønster-tradition. Det giver sig selv, at det er en god ide at sno e.lign. hvis der er for mange masker mellem farveskiftene.. efter min mening, mest af praktiske årsager, for at undgå at ødelægge noget ved at 'hænge fast' :-)
    For selvfølgelig kan man gøre, hvad man vil :-)

    SvarSlet
  7. Det er håndarbejde og noget man gør for sin egen fornøjelse, og så må man jo netop gøre sådan at man bliver fornøjet.
    Jeg kan vældig godt lide at vrangsiden er smuk og pæn også, men det kan den sådan set også blive, hvis man snor trådene. Det giver bare et andet udtryk. Det kommer jo også an på, hvad tingen er til. Er det for eksempel en børnetrøje, er det jo nok ikke så smart med laaaaange tråde, som de små fingre kan hænge fast i.
    Smuk trøje den unge man har fået!

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..