Gå videre til hovedindholdet

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden.

Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-)

Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis:



Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-)

Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard..

Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo af afgørende betydning for, at det er muligt at styre 'medløber'-tråden og for at få den til at ligge sig pænt - uden snoninger og hæftninger af lange tråde på bagsiden. Så når man selv improviserer med at tegne mønstre, er det en god idé, at tage højde for det..

Måske er det noget fjol med 'regler' omkring sådan noget som bagsiden af strik.. Men jeg må sige, at jeg kan ikke slippe det igen.. Jeg tjekker altid bagsiden ud nu, både på mit eget og på andres fler-farve-strik.. Bare for liiige at se :-)

Kommentarer

  1. Smukt strik Sted-farmoren har lavet. Virkelig smukt håndværk. Respekt...
    Fordelen ved at trådene på bagsiden ligger pænt, er, at når man tager trøjen på, så griber fingre og smykker ikke i trådene.

    SvarSlet
  2. Det er godt nok godt håndværk !
    Rigtig smukt strikket !
    Bagsiden siger lidt om kvaliteten, men fx i hønsestrik (eller andet billedstrik) kan man nok ikke undgå at sno garnet for at få det til at ligge til (for at undgå lange tråde på bagsiden, der griber fast i alt muligt).
    Så engang noget Kaffe Fasset på en udstilling - og hæftede mig ved, at han ikke havde hæftet en eneste ende. Alt hang løst .. Det stødte mit øje, må jeg desværre indrømme :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Ja, jeg synes jo bare at det er imponerende at I overhovedet KAN strikke med mere end 1 farve..det er mit mål for i år (og sidste år..og forrige år.). Men ja, wow..eksemplet her er jo lige til ug kryds og slange!

    SvarSlet
  4. Det kan kaldes smukt håndværk! Jeg er selv gammel elev fra Håndarbejdets Fremme og husker tydeligt hvordan såvel det strikkede som det broderede blev kontrolleret fra begge sider :0) Lækker sweater iøvrigt!

    SvarSlet
  5. Jeg ved ikke, om der ligefrem er regler.
    Kaffe Fassett fortalte i sit foredrag, hvordan han var ved at blive idiot af, at folk altid ville se vrangsiden. For det er jo VRANGsiden!
    Jeg synes, man skal gør, som man selv kan leve med.

    SvarSlet
  6. Ja - jeg tror også der er forskellige konventioner, alt efter mønster-tradition. Det giver sig selv, at det er en god ide at sno e.lign. hvis der er for mange masker mellem farveskiftene.. efter min mening, mest af praktiske årsager, for at undgå at ødelægge noget ved at 'hænge fast' :-)
    For selvfølgelig kan man gøre, hvad man vil :-)

    SvarSlet
  7. Det er håndarbejde og noget man gør for sin egen fornøjelse, og så må man jo netop gøre sådan at man bliver fornøjet.
    Jeg kan vældig godt lide at vrangsiden er smuk og pæn også, men det kan den sådan set også blive, hvis man snor trådene. Det giver bare et andet udtryk. Det kommer jo også an på, hvad tingen er til. Er det for eksempel en børnetrøje, er det jo nok ikke så smart med laaaaange tråde, som de små fingre kan hænge fast i.
    Smuk trøje den unge man har fået!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt  mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-) Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat. Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt.. Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem. Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har ...

Har begået en leopard

Så det skønneste leopard-diagram i Hendes Verden nr. 39 - og måtte straks omsætte det i en hue. Jeg eksperimenterede lidt med størrelse og kant o.a. - så jeg har egentlig lavet to.. Men det er nu den med den pink kant, der er blevet 'rigtig' :-) Jeg har ikke meget selv i dyreprint. Er nok lidt tilbageholdende med den slags.. Men jeg synes nu alligevel at leopard-print er smukt (og zebra, for den sags skyld også). Nej, huerne er strikket med tanke på min søster, som skejer vildt ud i dyreprint - på den stilede måde, naturligvis :-) Hvis du får trang til en leopardhue til dig selv, eller til én du kender, kan du se hvordan jeg lavede mine, ovre på min Woolspire-blog