Gå videre til hovedindholdet

Arbejdsugen der åd mine timer

Så gik der lige en uge.. Efter endt (vidunderlig) ferie, har der været fuld smæk på og arbejdsugen har slugt de fleste af mine vågne timer. Det er bare sådan det er, nogen gange. Jeg har ikke fået strikket og mærker trangen i en grad, at jeg godt ved, hvad der bliver fokus for denne weekend :-) Løbet har jeg dog fået gjort. Og jeg har også plejet ham den høje og stærke. Det er der nemlig altid tid til :-)

I dag har jeg styrtet rundt på jobbet i sådan en grad, at jeg overvejede at save de høje hæle af mine støvler og tænde for min Endomondo-app, og dermed få scoret nogle nemme kilometer til min løbe-statistik. Så nu er jeg er super det-er-fredag-og-weekenden-starter-nu klar!

Den er her nemlig nu. Tiden til strik og weekend, stearinlys og familie og mad der smager dejligt..

Kommentarer

  1. Ja, det forbaskede med det arbejde er jo, at det tærer så meget på ens fritid ;o) jeg synes godt nok også, at den første uge har "trukket tænder ud", men så er det jo godt, at det nu er blevet weekend :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Det lyder til at du fortjener den bedste weekend, men masser af hygge, familie og god strik.
    God fornøjelse - seje løber ;O)

    SvarSlet
  3. ja - jeg tager favntag med weekenden i stor stil :-) Tidlig op (lufte hunde..), kaffe, radio, løbetur og masser af strik.. Har endda udskudt pligter, da en spontan strikkeaftale er kommet i stand! Kan det blive meget bedre?

    SvarSlet
  4. Hvor kan jeg bare nikke genkendende til din uge ..
    sådan blev mit år også skudt fra start.
    Men nu strikkes der.
    hilsen Mona

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..