Gå videre til hovedindholdet

Arbejdsugen der åd mine timer

Så gik der lige en uge.. Efter endt (vidunderlig) ferie, har der været fuld smæk på og arbejdsugen har slugt de fleste af mine vågne timer. Det er bare sådan det er, nogen gange. Jeg har ikke fået strikket og mærker trangen i en grad, at jeg godt ved, hvad der bliver fokus for denne weekend :-) Løbet har jeg dog fået gjort. Og jeg har også plejet ham den høje og stærke. Det er der nemlig altid tid til :-)

I dag har jeg styrtet rundt på jobbet i sådan en grad, at jeg overvejede at save de høje hæle af mine støvler og tænde for min Endomondo-app, og dermed få scoret nogle nemme kilometer til min løbe-statistik. Så nu er jeg er super det-er-fredag-og-weekenden-starter-nu klar!

Den er her nemlig nu. Tiden til strik og weekend, stearinlys og familie og mad der smager dejligt..

Kommentarer

  1. Ja, det forbaskede med det arbejde er jo, at det tærer så meget på ens fritid ;o) jeg synes godt nok også, at den første uge har "trukket tænder ud", men så er det jo godt, at det nu er blevet weekend :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Det lyder til at du fortjener den bedste weekend, men masser af hygge, familie og god strik.
    God fornøjelse - seje løber ;O)

    SvarSlet
  3. ja - jeg tager favntag med weekenden i stor stil :-) Tidlig op (lufte hunde..), kaffe, radio, løbetur og masser af strik.. Har endda udskudt pligter, da en spontan strikkeaftale er kommet i stand! Kan det blive meget bedre?

    SvarSlet
  4. Hvor kan jeg bare nikke genkendende til din uge ..
    sådan blev mit år også skudt fra start.
    Men nu strikkes der.
    hilsen Mona

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...