Gå videre til hovedindholdet

Kastet rundt af blæsten

Tænker over to udtryk, inspireret af morgenens cykeltur. Man kan blive 'båret af vinden'. Eller man kan blive 'kastet rundt af blæsten'. Jeg tror det sidste udtryk er det mest rammende, hvad angår morgenens cykeltur. Stormen er måske på vej?

Bliver i øvrigt kastet lidt rundt for tiden. Mest af teenage-sønnen. Og sådan mest følelsesmæssigt. Jeg tror han har gang i det, der hedder frigørelse. Hvad stiller man op med sådan en fase? Min store poetiske søn.. Jeg savner ham. Meget. For hans frigørelse for tiden, består mest i at han holder sig væk. Også når man beder ham om at komme hjem. Hvad stiller man lige op med det?

Jeg tænker, at det er godt, at han passer sin skole - selvom han overnatter hos venner. Og så kan jeg ikke rigtig komme på mere beroligende til mig selv. Det skulle da lige være, at jeg gjorde det samme da jeg var i hans alder. Jeg holdt mig også væk hjemmefra så meget som muligt. Jeg kendte også én, der boede uden forældre og hvor alle os i vennekredsen holdt til. Problemet er bare, at det ikke rigtig beroliger mig. For jeg ved, hvad vi fik tiden til at gå med. Og jeg ved, hvor lidt lektier, der blev læst. Og jeg ved måske alt for meget. Derfor synes jeg han skal komme hjem..

Jeg ser ham nok i morgen. Han tager jo nok også afsted igen. Hvem kan være forberedt på, at barnet bliver teenager? Hvem kunne vide, at det skulle føles sådan her? Hvordan kan jeg slippe ham?

Ikke alt kan planlægges, forberedes og styres. Jeg må prøve, at tage tingene som de kommer. Mærke følelserne, når de er der. Husk at kramme ham, når jeg kan. Altid lade ham mærke, at jeg elsker ham.

Jeg kan ikke lide, at blive kastet rundt. Jeg vil hellere lade mig bære lidt af vinden.


Kommentarer

  1. Åh din stakkels teenage-mor, hvor jeg føler med dig. Men du må tro på at alt nok skal gå, hvis han "bare" har fået gode værdier med i rygsækken kan det ikke gå helt galt.
    Som lærer til lige præcis den aldergruppe, ved jeg at det er vigtigt for ham, at han ved at du er der og at du lader ham blive "stor". Gør som du gør, giv ham masser af kram og kærlighed når du kan og ikke konstante formaninger - jeg tror I begge er på rette vej.
    Knus til dig og god weekend

    SvarSlet
  2. @Kirsten: Tak for dine ord..

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Frisk fra fryseren

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. H...

Strik fuld af pep

Så kastede jeg mig ud i Charlotte Kaaes halsvarmer Dhaniya  - til Maria, min skønne steddatter. Den er SÅ dejlig at strikke! Men jeg er jo også fan af Filcolanas Peruvian Highland Wool - og jeg har meget af det liggende i forskellige farver - og så er jeg fuld af beundring for Charlotte Kaae og hendes designs. Det er altid fascinerende, at se mønster og stemninger springe ud af farver og farvekombinationer :-) Og denne jeg har kreeret her - er da fuld af pep! Passer perfekt til tjekket pige på 17 :-) Men kuglerne... Der gik jeg i stå.. Jeg er mange ting - men jeg er ikke en tålmodigheds-strikker. Og de strikkede kugler krævede lidt mere end, hvad jeg lige kunne se mig ud af. Efter tre kugler indså jeg, at jeg måtte hitte på en alternativ (og mere overskuelig) måde, at skabe denne fantastiske kugle-kant som Charlotte har på sit design. Og jeg fandt da også en løsning, der virker for mig, selvom den æstetisk nok ikke kan måle sig med Charlottes strikkede kugler :-) Je...