Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra oktober, 2014

Noget må på hylden og andet på pindene

Så fik jeg det store dyk (= designkrise ) og må lægge WideSilk på hylden og tænke den forfra. Heldigvis har jeg et andet (og måske et yndlings?) design, som jeg kan arbejde på i stedet for: Cardi der strikkes oppefra og ned. Raglan. Og krop i ét stykke. Perle- og glatstrik. Garnsammensætning fantastisk flot og lækker blød. Den skal blive laaang og vinter-varm. Jeg laver falske sidesømme med to vrang på retsiden. Ulla har inspireret mig, med hendes enkelte vrangmaske på retsiden når hun strikker stribe-strik . Jeg tænkte at med to vrangmasker får man en synlig sidesøm på arbejder, hvor der ikke er en søm. Det 'strammer' ligesom arbejdet op rent visuelt, når man nu vælger at strikke bullen i ét stykke (i modsætning til bag- og forstykker). Kære 'nogen i det høje' - lad dette gode design fortsætte godt.. Sådan får man det altså, når man går ned på et andet design!

En snert af oktober

Mens mange i strik-blog-verdenen snakker om sokker (som jeg jo selv aldrig får strikket to af og derfor har lagt bagerst i min to do kø), så undersøger jeg temperaturen og fin-fornemmer små detaljer, der afslører at det milde efterår måske snart blir til mild vinter... Alt imens jeg fryser på ryge-terrassen på mit arbejde..

Nu med Woolspire blog

Jeg er blevet inviteret til at blogge på Woolspire - et spændende forum for strikkere og hæklere. .. og jeg har naturligvis sagt ja tak :-) Jeg har også sparket den i gang med et første indlæg . Og så er det nu at der skal tænkes over hvad der skrives hvor... jeg har ingen plan - så langt, så godt. Andet end at jeg vil lade tingene ske og lade tiden vise, hvad der kunne være en plan.. Nogen gange må man blive klogere af tingenes naturlige udvikling og selv lade styrepinden ligge for en tid. Jeg skal nok få greb om tingene når behovet er der for det.. tænker jeg.. rix-strixerier på blogger her, lever i hvert fald stadig :-)

Nyt på tegnebræt og pinde

Jeg fik anbefalet en lækker garnsammensætning af Sanne (Rasmilla Garn): Én tråd Luksusgarn med én tråd Alpaca.. Jeg er tilfreds! Så nu strikkes der prøver og tegnes og regnes.. jeg er vild med det.. Denne næste sag skal være en lang cardigan - lige hvad man kunne bruge under regnfrakken på sådan en dag som idag :-) Den bliver lys og blød og ikke al for tyk.. Det er helt sikkert. Men alle detaljerne er ikke på plads endnu og nogle er noteret, men kommer måske ikke til at gælde. Det er en sand fornøjelse det her..

Nå ja - der var jo også Gul Teen

Jeg strikkede jo en lille gul bluse til min dejlige niece. Fandt ud af, at jeg hverken har skrevet om den her på bloggen, eller opdateret projektet på Ravelry.. Den blev færdig i slutningen af august - og Ida er glad: Den er strikket i Rasmillas Yndlingsgarn og striberne fremkommer ved at strikke skiftevis 6 pinde med to tråde og så 6 pinde med en tråd. Og så fik hun også lige et stjerneskud med.. Ønsker kan man ikke få nok af.. Den er strikket efter mål og gode idéer :-)

Koden knækket

og en opskrift er hermed færdigberegnet, renskrevet, gennemtjekket, oversat, pdf'et og lagt på Ravelry :-) http://www.ravelry.com/patterns/library/poncho-sweater-4