Jeg gør alt, hvad jeg kan for tiden. For at finde tiden og smutvejen til strik. Og til garn-nus og tegnerier og beregninger og prøver og forsøgs-strik og strik og strik.. Det er en sand fryd - de øjeblikke og de timer jeg fanger til formålet. Jeg er stadig langsom og stille på bloggen. Jeg ved det. Måske er det fordi der sker for meget i livet omkring mig. Så meget at også dét at holde styr på det, tager min tid. Men måske mest fordi jeg ikke helt har styr på det.. Jeg er damen, kollegaen, konen og moren med otte arme, og behov for flere. Jeg navigerer, koordinerer, elsker og tager hånd om mange omkring mig for tiden. Og mere end sædvanligt. Der er særligt bud efter mig, og jeg er der. Alt i mens jeg holder sammen på mig selv og tildeler mig selv glæde og energi med 'Min Tid' - en nødvendig tid, jeg fylder med dans og strik (og strik og strik).. Min blog er mere end strik. Af og til trænger andre emner sig på og falder i drypvise indlæg. Og det er måske det jeg skal