Det der kommer herunder, er en boganmeldelse af Godt Garn - 30 tidløse accessories. Nyt Nordisk Forlag spurgte o m jeg vil anmelde bogen. Ja - i høj grad. Og i endnu højere grad, efter jeg fik den mellem hænderne :-) For denne bog har mange plusser med plusser på: lækkert format, lækkert genbrugs-papir-feel, smukke billeder, skønne opskrifter og poesi. Ja, poesi! Og så har bogen også lidt pudsigheder, der i høj grad forhindrer kedsomhed under læsningen :-) Ud over et forord, og en indledning, har bogen et afsnit med opskrifter og ét med Strikkevisdom. Fra forord og indledning forstår vi, at nærhed, rene og naturlige garner, samt mode er centralt for bogens skabere - en strikdesigner og en model, der sammen ejer virksomheden The North Circular. Og med opskrifterne præsenteres vi også for bogens poesi, der i høj grad adskiller denne bog fra så mange andre bøger. Hver opskrift introduceres med en lille tekst, og a llerede ved første opskrift, 'Hue med Kvast' fandt...