Strixerier

Jeg fandt lige Sommer I Kit i bunden af strikkeskabet den anden dag. Der manglede et halvt ærme :-) Jeg havde mine kvaler sidste år på denne tid, hvor  trøjen startede som én ting og endte som noget andet . Og nu er den helt færdig: Dejlig loose og slasket. Strikket improviseret og i det lækre garn: Rasmillas Yndlingsgarn. Det er skønt at have endnu et projekt lukket af. For det åbner jo op for nye :-)

Hvad er det med mig og begyndelser? Jeg elsker begyndelser - og jeg har netop fået en ny forærende. Bedst som jeg troede det ikke ville komme mig til del, er jeg heldig alligevel. Jeg får en ny start, en begyndelse, der giver mening på et højere plan. Det bliver farvel til ussel mammon og hello til godtgørenhed. Jeg er et heldigt menneske. Alligevel. Foto taget af rose fra mindstemandens andet hjem. Suk.. hvilken farve.. Nu skal sommeren blive min. Og den skal ødsles på omsorg og omtanke. Og på hus og have. Og på mig og min balance. Og på masser af glæde, med vin og lækker mad til. Jeg er et heldigt menneske. Trods modgangen og udfordringerne og opgaverne, der nogen gange synes for omfattende og svære. Men dem tager jeg med, for hvis ikke jeg magter, hvem gør så?

I hele denne gigantiske ombygning og renovering, forsøger jeg at bevare de glimt fra fortiden, der er værd at bevare. I kælderen har jeg fundet flere ting - men mine yndlings er disse to pin-up piger, der bor på hver deres dør: Er ved at male dørene og lister mig derfor forsigtigt udenom pin-up'erne. Senere får de ramme omkring sig, som jeg tænker kan konstrueres af tynde lister, skåret fint i smig. Jeg er nysgerrig på og i tvivl om, hvornår disse klistermærker mon er fra.. 40erne? 50erne?

Han er mange ting, min ældste søn. Han er også poesi performer. Han skriver stærke tekster og fremfører dem med en energi og en kraft, som kun en med noget på hjerte kan.  Han er sytten år og modig. Og på vildspor, vil nogen mene. Det mener jeg ikke. For jeg ser og læser og mærker at han finder sig selv i disse år. Og jeg ser hans mod, når han tør at forfølge det han virkelig brænder for.  Han er ung men næsten voksen. Han er i tvivl og i vildrede og sikker i sin sag på samme tid. Han er særlig og nogen mener mærkelig.  Han er min søn. Og min førstefødte. Og jeg beundrer hans styrke i de kampe han har måttet kæmpe og dem han kæmper endnu.  Min søn er performer. Og poesi. 

Og jeg er vild med dem: Det er nok lidt en overspringshandling. Ligesom det lille bomuldshåndklæde jeg er gået i gang med, og de mange flere af dem som jeg drømmer om..  Men det er ok. Begge projekter involverer bomuld. Og sådan nogen bomuldssager er yderst velegnet til tidens temperaturer..

Var i det gamle hood i dag ved middagstid. Larmen var overvældende og skyggen dominerede gaderne. Men kaffen var, er og forbliver fantastisk.  Mærkeligt at sidde rundt om hjørnet fra mit gamle hjem. Der, hvor jeg hørte til i 15 år. Og så føle sig som en fremmed efter kun to en halv måned! Er det det man kalder omstillingsparat? Jeg ved det ikke.. Men jeg ved, at jeg nyder aftensolen lige nu. Og blomsterne og græsset og træerne og roen..

At få åbenbaret på en ruskende søndag, at roserne i min have er spæde, vilde og neon-pink:

Og jeg er godt tilfreds. Den er blevet lige præcis så casual som den skulle være:   Med gode detaljer.. Garn: Rasmillas Tynde uld Knapper: Træknapper fra Handler Opskrift: Driftwood

Søndagen har været delt. Mellem det der skal gøres og det man gerne vil gøre.  Godt jeg fandt tid til det sidste. For det der skal gøres i denne tid med ufrivilligt opbrud, er svært.. Jeg mærker at det ikke blot tager pusten fra mig. Det gør mig også frygtsom og nervøs og usikker.  Et ønsket skifte sidste år, er endt så uforudsigeligt.. Og skidt.. Godt jeg har dem jeg elsker og godt at jeg mærker det hver dag.. Godt at jeg har børnene at passe på og godt at ham den store og stærke passer på mig.. Godt jeg har en dejlig terrasse med blå himmel og aftensol på..

Har ordnet alverden på rekordtid. Kørt mindstemanden i skole (ja, du læste rigtigt.. Ekstra timer pga du ved nok hvad), handlet mad til mange mennesker i mange dage, handlet potter, jord, gødning, blomsterpinde, og det løse. Og hentet mindstemanden hjem igen... Nu er det kaffe, sol, potteplantning, fortovslugning mm.  Jeg er svært tilfreds :-) 

Hvis denne stod hjemme i min have og at jeg ikke havde så travlt på job, så ved jeg godt hvad jeg skulle lave resten af dagen :-)