Var i det gamle hood i dag ved middagstid. Larmen var overvældende og skyggen dominerede gaderne. Men kaffen var, er og forbliver fantastisk.
Mærkeligt at sidde rundt om hjørnet fra mit gamle hjem. Der, hvor jeg hørte til i 15 år. Og så føle sig som en fremmed efter kun to en halv måned! Er det det man kalder omstillingsparat?
Jeg ved det ikke.. Men jeg ved, at jeg nyder aftensolen lige nu. Og blomsterne og græsset og træerne og roen..
Kommentarer
Send en kommentar