Årets nytårs-tradition hos os - Det Værste og Det Bedste - udspænder året mellem to poler. Og sætter perspektiv på det forgangne års glæder og sorger, før det nye år indtages. For mig var der to Det Værste - den ene navlepillende og excentrisk, den anden hjerteknusende tung. Den ene kom til mig først, da den er meget nemmere at forholde sig til, og meget nemmere at nævne i nytårs-selskabet: At Blive Fyret For Første Gang i Sit Liv. Heldigvis endte det jo kun med to ugers ledighed. Men alligevel. Den anden er den tunge, der ikke kan forklares i få ord og måske slet heller ikke til dem, der ikke fulgte forløbet med mig - og derfor var det ikke den jeg nævnte - men i virkeligheden er det den, der gælder: At Få Sit Barn Diagnosticeret af Psykiatrien Med De Mest Horrible Diagnoser Som Man Ikke Selv Kan Genkende i Sit Barn. Sådanne hændelser skaber gråd, panik, frygt og for mig også lange kampe med Overkongerne-af-andre-menneskers-hjerner. Heldigvis fik også denne Den Værste en bed