Årets nytårs-tradition hos os - Det Værste og Det Bedste - udspænder året mellem to poler. Og sætter perspektiv på det forgangne års glæder og sorger, før det nye år indtages.
For mig var der to Det Værste - den ene navlepillende og excentrisk, den anden hjerteknusende tung. Den ene kom til mig først, da den er meget nemmere at forholde sig til, og meget nemmere at nævne i nytårs-selskabet: At Blive Fyret For Første Gang i Sit Liv. Heldigvis endte det jo kun med to ugers ledighed. Men alligevel.
Den anden er den tunge, der ikke kan forklares i få ord og måske slet heller ikke til dem, der ikke fulgte forløbet med mig - og derfor var det ikke den jeg nævnte - men i virkeligheden er det den, der gælder: At Få Sit Barn Diagnosticeret af Psykiatrien Med De Mest Horrible Diagnoser Som Man Ikke Selv Kan Genkende i Sit Barn.
Sådanne hændelser skaber gråd, panik, frygt og for mig også lange kampe med Overkongerne-af-andre-menneskers-hjerner. Heldigvis fik også denne Den Værste en bedre udgang end først forventet, med en omdiagnosticering efter han blev overført til voksen-psykiatrien: Aspergers syndrom blev det til.
Aldrig godt. Men genkendeligt og forståeligt. Og for mig en større hjælp, til at kunne hjælpe. Og det gode er følelsen af at have vundet første sæt i kampen - både for mig og for ham.
Det Bedste er familiens nye hjem. Et hus, der giver os vidunderlige rammer til at udfolde vores hjemmeliv på en ny måde, end da vi residerede i lejligheden på Vesterbro. At blive husejer er for mig en stor ting. En ting jeg egentlig aldrig havde tænkt på som en mulighed for mig. Og pludselig var det det nemmeste i verden.
Jeg tror 2013 fik vendt fokus for mig, fra karriere og (ussel) mammon, til fritid, frihed og mere omsorg til familien. Og jo, mit fokus-skifte kom ikke til mig i et øjebliks klarhed, men blev jo nok hjulpet godt på vej af de begivenheder, der fandt sted...
Og Værst eller Bedst er pludselig underordnet - for nu sér jeg og giver min bedste energi til det, der virkelig betyder noget. Prioriteterne er byttet om, og det føles rigtig godt. Måske er det dét, der er Det Bedste?
For mig var der to Det Værste - den ene navlepillende og excentrisk, den anden hjerteknusende tung. Den ene kom til mig først, da den er meget nemmere at forholde sig til, og meget nemmere at nævne i nytårs-selskabet: At Blive Fyret For Første Gang i Sit Liv. Heldigvis endte det jo kun med to ugers ledighed. Men alligevel.
Den anden er den tunge, der ikke kan forklares i få ord og måske slet heller ikke til dem, der ikke fulgte forløbet med mig - og derfor var det ikke den jeg nævnte - men i virkeligheden er det den, der gælder: At Få Sit Barn Diagnosticeret af Psykiatrien Med De Mest Horrible Diagnoser Som Man Ikke Selv Kan Genkende i Sit Barn.
Sådanne hændelser skaber gråd, panik, frygt og for mig også lange kampe med Overkongerne-af-andre-menneskers-hjerner. Heldigvis fik også denne Den Værste en bedre udgang end først forventet, med en omdiagnosticering efter han blev overført til voksen-psykiatrien: Aspergers syndrom blev det til.
Aldrig godt. Men genkendeligt og forståeligt. Og for mig en større hjælp, til at kunne hjælpe. Og det gode er følelsen af at have vundet første sæt i kampen - både for mig og for ham.
Det Bedste er familiens nye hjem. Et hus, der giver os vidunderlige rammer til at udfolde vores hjemmeliv på en ny måde, end da vi residerede i lejligheden på Vesterbro. At blive husejer er for mig en stor ting. En ting jeg egentlig aldrig havde tænkt på som en mulighed for mig. Og pludselig var det det nemmeste i verden.
Jeg tror 2013 fik vendt fokus for mig, fra karriere og (ussel) mammon, til fritid, frihed og mere omsorg til familien. Og jo, mit fokus-skifte kom ikke til mig i et øjebliks klarhed, men blev jo nok hjulpet godt på vej af de begivenheder, der fandt sted...
Og Værst eller Bedst er pludselig underordnet - for nu sér jeg og giver min bedste energi til det, der virkelig betyder noget. Prioriteterne er byttet om, og det føles rigtig godt. Måske er det dét, der er Det Bedste?
Tillykke Rikke kan man vel sige. Selvom det har været et særligt år. Det er ubeskriveligt at skulle lade sit barn eller sig selv diagnosticere og ligge hjerne og liv i andres hænder. Det var også vores liv s tubolens sidste år. Så lad 2014 være det gode nærværende år og klogere på diagnoser. Godt nytår. Fra en af dine læsere :-) kh Didde
SvarSletRigtig godt nytår til dig og din familie.
SvarSletJa livet på godt og ondt, det går op og det går ned. Og så vider. Det er hårdt når det går ned af, det koster tår, tanker, ondt i hjerte og mange timer som man ikke fik sovet. Det er dog godt at høre at tros det har været en hård kamp for dig i år, at der er håb forud for dig og dine kære.
SvarSletJeg vil ønske dig et godt nytår og alt held ig lykke i det nye år.
En god måde at gøre et år op på, selv om det kan gøre ondt! Dejligt at der nu er kommet ro og ord på det værste, for så er der jo lys og håb!
SvarSletJeg ønsker dig et nyt år, hvor du skal søge længe efter det værste til næste nytår!
Et barsk år for dig, men godt at det alligevel nu ser ud til at bedre sig altsammen. Jeg ønsker dig masser af det bedste i det nye år. Rigtig godt nytår.
SvarSletEt år med godt og ondt. Nogle gange skal der så meget smerte og forvirring til, før man får åbnet øjnene. Selvom det har været svært - så er det endt med at være en gave at kunne sætte fokus på det rigtige/vigtige. Det glæder mig at du ser det på trods - og går ind i 2014 med en anden viden og ro.
SvarSletGodt nytår til dig og dine
Hej Rikke
SvarSletMin lille strikkegruppe skal på garnbesøg hos Rasmilla den 20/1 Kl 18.00.
Vi kunne godt være lidt flere, og så var det jeg tænkte om du havde lyst til at være med - jeg ved jo at du er rigtig glad for Rasmilla!
Hvis du ser den her besked, kan du gi' mig besked på kirstenclausen@maskebal.com
Det kunne være rigtig hyggeligt at se dig IRL
Knus fra Kirsten
Kære jer - tak for jeres kommentarer.
SvarSlet