Gå videre til hovedindholdet

Det Værste og Det Bedste

Årets nytårs-tradition hos os - Det Værste og Det Bedste - udspænder året mellem to poler. Og sætter perspektiv på det forgangne års glæder og sorger, før det nye år indtages.


For mig var der to Det Værste - den ene navlepillende og excentrisk, den anden hjerteknusende tung. Den ene kom til mig først, da den er meget nemmere at forholde sig til, og meget nemmere at nævne i nytårs-selskabet: At Blive Fyret For Første Gang i Sit Liv. Heldigvis endte det jo kun med to ugers ledighed. Men alligevel.

Den anden er den tunge, der ikke kan forklares i få ord og måske slet heller ikke til dem, der ikke fulgte forløbet med mig - og derfor var det ikke den jeg nævnte - men i virkeligheden er det den, der gælder: At Få Sit Barn Diagnosticeret af Psykiatrien Med De Mest Horrible Diagnoser Som Man Ikke Selv Kan Genkende i Sit Barn.

Sådanne hændelser skaber gråd, panik, frygt og for mig også lange kampe med Overkongerne-af-andre-menneskers-hjerner. Heldigvis fik også denne Den Værste en bedre udgang end først forventet, med en omdiagnosticering efter han blev overført til voksen-psykiatrien: Aspergers syndrom blev det til.

Aldrig godt. Men genkendeligt og forståeligt. Og for mig en større hjælp, til at kunne hjælpe. Og det gode er følelsen af at have vundet første sæt i kampen - både for mig og for ham.

Det Bedste er familiens nye hjem. Et hus, der giver os vidunderlige rammer til at udfolde vores hjemmeliv på en ny måde, end da vi residerede i lejligheden på Vesterbro. At blive husejer er for mig en stor ting. En ting jeg egentlig aldrig havde tænkt på som en mulighed for mig. Og pludselig var det det nemmeste i verden.

Jeg tror 2013 fik vendt fokus for mig, fra karriere og (ussel) mammon, til fritid, frihed og mere omsorg til familien. Og jo, mit fokus-skifte kom ikke til mig i et øjebliks klarhed, men blev jo nok hjulpet godt på vej af de begivenheder, der fandt sted...

Og Værst eller Bedst er pludselig underordnet - for nu sér jeg og giver min bedste energi til det, der virkelig betyder noget. Prioriteterne er byttet om, og det føles rigtig godt. Måske er det dét, der er Det Bedste?



Kommentarer

  1. Tillykke Rikke kan man vel sige. Selvom det har været et særligt år. Det er ubeskriveligt at skulle lade sit barn eller sig selv diagnosticere og ligge hjerne og liv i andres hænder. Det var også vores liv s tubolens sidste år. Så lad 2014 være det gode nærværende år og klogere på diagnoser. Godt nytår. Fra en af dine læsere :-) kh Didde

    SvarSlet
  2. Rigtig godt nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
  3. Ja livet på godt og ondt, det går op og det går ned. Og så vider. Det er hårdt når det går ned af, det koster tår, tanker, ondt i hjerte og mange timer som man ikke fik sovet. Det er dog godt at høre at tros det har været en hård kamp for dig i år, at der er håb forud for dig og dine kære.
    Jeg vil ønske dig et godt nytår og alt held ig lykke i det nye år.

    SvarSlet
  4. En god måde at gøre et år op på, selv om det kan gøre ondt! Dejligt at der nu er kommet ro og ord på det værste, for så er der jo lys og håb!
    Jeg ønsker dig et nyt år, hvor du skal søge længe efter det værste til næste nytår!

    SvarSlet
  5. Et barsk år for dig, men godt at det alligevel nu ser ud til at bedre sig altsammen. Jeg ønsker dig masser af det bedste i det nye år. Rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  6. Et år med godt og ondt. Nogle gange skal der så meget smerte og forvirring til, før man får åbnet øjnene. Selvom det har været svært - så er det endt med at være en gave at kunne sætte fokus på det rigtige/vigtige. Det glæder mig at du ser det på trods - og går ind i 2014 med en anden viden og ro.
    Godt nytår til dig og dine

    SvarSlet
  7. Hej Rikke
    Min lille strikkegruppe skal på garnbesøg hos Rasmilla den 20/1 Kl 18.00.
    Vi kunne godt være lidt flere, og så var det jeg tænkte om du havde lyst til at være med - jeg ved jo at du er rigtig glad for Rasmilla!
    Hvis du ser den her besked, kan du gi' mig besked på kirstenclausen@maskebal.com
    Det kunne være rigtig hyggeligt at se dig IRL
    Knus fra Kirsten

    SvarSlet
  8. Kære jer - tak for jeres kommentarer.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..