Huer må der til, når det er vinter og særligt når der er sne i luften.. Det er ikke huer jeg har strikket mest af, selvom jeg altid har hue på, så snart det er det mindste koldt. Jeg afskyr at fryse.. Men i år har jeg forsøgt mig lidt med de hjemmegjorte huer. Der var jo Leoparden der som forventet, faldt i rigtig god jord hos min søster - og så har jeg lavet et andet hue-mønster: I mangel på fantasi, hedder den Sne Hue.. Hmm, nå men den kan laves og bruges med eller uden 'pels'-dusk :-) 'Pels'-duskene har jeg shoppet hos Rasmilla Garn - og ja, det er ikke rigtig pels, men man skulle næsten tro det, så lækre og bløde de er. Men udover det geniale i, at de kan vaskes (hvilket huer jo gerne skal en gang i mellem :-)), så kan selv dyrevenner være med på pels-dusk hittet. Jeg er mægtig glad for huerne og tror sørme at jeg kommer til at bruge dem. Jeg er vild med begges farver, begge nye farver i Lama Uld. Men jeg er nok særligt vild med nude-farvede, me...