Sider

lørdag den 29. september 2012

Flydende linjer

Det er et godt projekt. Flowing Lines fra 100% Rain. Masser af nyt og masser af koncentration :-)

To nye ting i opskriften for mig:
1. Snyde-snoninger, tror jeg at det bliver kaldt
2. Eksotisk måde at strikke top-down - ved at strikke frem og tilbage over skuldrene og noget med nogen udtagninger - og vupti! så er der masker nok, og så er det bare derudaf!

..og så på engelsk.. Så det var jo nærmest uundgåeligt med lidt optrevling og nogle test-forsøg, før den var der!

Men nu er jeg godt i gang :-)




Er dog lidt spændt på størrelsen. Jeg valgte med vilje str. small, selvom Veera (næsten) altid også tilbyder en xtra-small, fordi min erfaring siger mig, at størrelserne er lidt små i det.

Men når jeg kigger på arbejdet nu.. så ser trøjen godt nok noget petit ud :-) Men jeg håber på det bedste.. Det kan jo være at den skal strækkes godt ud, når den er færdig..

torsdag den 20. september 2012

Bubble-gum

Nu er Bubblegum-cardi done... som altid når det er småt og til lille Mille, var også denne strik en fornøjelse.

Det blev ikke til noget pang! grønt. Men i stedet blev det til grønne knapper:




Og jeg må sige, at det egentlig har fungeret fint, med at om-strikke en kjole til en cardigan :-)
Det er nu også mest noget med størrelse og antal af masker, der så skal slås op. Og det regnede jeg mig frem til via Nova.


søndag den 16. september 2012

På pulsen

Her er de, mine nye pulsvarmere. Mon der bliver brug for dem i den kommende uge?




lørdag den 15. september 2012

Lidt for meget og helt vidunderligt

Jeg har skrevet mindst 5 indlæg i mit hoved, den seneste uge. De er aldrig nået på bloggen, for hænderne har haft for travlt, med lækkert garn og projekter :-)

Uhh, hvor jeg fik snoldet hos Rasmilla sidste lørdag! Det var som at have fødselsdag to gange i år. Først lykken ved et gavekort til Rasmilla og alle drømmene om, hvad der skulle købes og hvilke projekter man skulle kaste sig over. Og så nogle uger efter, at stå der rigtigt og lade lysten og idéerne og iveren finde alt det lækre frem og få det hele med hjem i en pose :-)

Jeg fik mig lidt lækkert Arwetta:
Og jeg gik straks igang samme eftermiddag, med et par dugfriske pulsvarmere /halvvanter, til de kolde vinde, der er på vej:
Eget design (regnearket kan bruges til mange gode ting, udover de evindelige tidsplaner, jeg normalt udarbejder i ugedagenes lyse timer..)
Ud over designet til disse, lavede jeg to mere dagen efter..

Foto følger af de færdige halv-vanter. For færdige blev de efter to dage :-)

Og så fik jeg mig også noget Peruvian, til Veeras vidunderlige Flowing Lines:

Den har jeg længe ville strikke og jeg tror det er et halvt år siden jeg købte opskriften. Trøjen startede jeg på i går aftes - og den er ikke helt nem. Nye teknikker læres og jeg nyder kompleksiteten og udfordringerne. Har allerede trevlet op og startet for en gang, da jeg lavede en fejl (jeg havde øvet mig på en strikkeprøve..). Sådan en lækker trøje kan ikke leve med en fejl..

Nå - jeg fik mig også lidt lækkert Yndlingsgarn; til et sjal, tænker jeg (det er jo ved at være et stykke tid siden, at jeg har haft et sjal på pindene..):


Og også lidt pang, og noget fra Uldstedet, på et andet gavekort...

..der var vist også noget med nogle pinde og sådan.. Det var ganske overvældende, men ikke for overvældende :-) Overhovedet ikke :-)

Det har faktisk været umådeligt inspirerende.. og selv om det virker helt forpustet og for meget - så føles det helt vidunderligt.


lørdag den 8. september 2012

Min dag og en næsten skaldet hund

I dag har jeg besluttet skal være min dag. Og det indebærer den luksus at shoppe garn hos Rasmilla Strik :-)

Og udover måske lidt praktisk madindkøb i et supermarked, så skal det handle om hygge, strearinlys, lænestol og nye strikkeprojekter.. Ro og hjemmetid..

Nej, hvor jeg trænger..

Og Elvis.. han trængte også. Men det var en tur til frisøren han trængte til.. Nu er han næsten skaldet, og stadig lidt i chok - det lille skind :-)



mandag den 3. september 2012

Bubble-gum-cardi samlet til raglan

Der ryger striber af pindene i de her dage - så Bubble-gum-cardi til Mille er nu samlet af krop og to arme - og raglan'en er påbegyndt :-)



Er meget spændt på pasformen i det endelig resultat.. Jeg har regnet og målt på baggrund af en opskrift på en kjole (!) Jeg syns lissom ikke at der var en cardi-opskrift, der kunne det jeg ville..

Kjole-opskriften er Nova (Ravelry-link) og den er så fin. Måske er det næste projekt til Mille lige netop denne :-)

Jeg lader de mørke striber blive tyndere, jo højere op af cardi'en jeg kommer. Indtil nu er der 4 striber á 6 pinde (som de lyse striber er) og 4 striber á 4 pinde.. Så det næste må blive striber á 2 pinde.. Jeg ved ikke hvor langt jeg når med dem, eller om der er lys lyserød nok (for dét garn går der jo mere af, jo smallere de mørke bliver). Måske ender det med en bred halskant i retriller, i den lyse-brune..

Tænker stadig over forkanten.. Om den skal strikkes i retriller (som de øvrige kanter) eller om hæklenålen skal øves.. Tiden må vise det..


(P.S. Kan meget bedre lide trøjer /cardi'er der strikkes oppefra og ned.. Raglan'en bliver bare flottere!)
(P.P.S. Hvor skal den neon-grønne snige sig ind henne???)



søndag den 2. september 2012

Uden loft

Denne uge bliver også travl. Med job og strik og planlægning af en 18-års fødselsdag..

Men der bliver også tid til at ham den høje & stærke og mig, får gjort noget vi længe har ønsket. Og det har noget med Eddie Vedder og hans fantastiske lyrik at gøre, og no ceiling. Ikke sangen, men ordene :-)



Det er besværet værd, at lytte til teksten :-)