Gå videre til hovedindholdet

Min dag og en næsten skaldet hund

I dag har jeg besluttet skal være min dag. Og det indebærer den luksus at shoppe garn hos Rasmilla Strik :-)

Og udover måske lidt praktisk madindkøb i et supermarked, så skal det handle om hygge, strearinlys, lænestol og nye strikkeprojekter.. Ro og hjemmetid..

Nej, hvor jeg trænger..

Og Elvis.. han trængte også. Men det var en tur til frisøren han trængte til.. Nu er han næsten skaldet, og stadig lidt i chok - det lille skind :-)



Kommentarer

  1. Dejligt at du under dig sådan en dag... Den er med garanti velfortjent Rikke..
    Nyklippede hunde er ikke det kønneste syn. Min ser også lidt amputeret ud når hun kommer fra frisør;)

    Og så vil jeg lige gøre dig opmærksom på at du har kode på dine kommentarer.
    Den er hundesvær at tyde...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kode-tippet :-) Den må jeg have fjernet..

      Slet
  2. At tage til Rasmilla er ren forkælelse!! Sød hund du har! Er det en terrie?

    SvarSlet
    Svar
    1. Elvis er en blanding af chihauhau og Yorkshire terrie :-) Og han er meget mild og dejlig..

      Slet
  3. Rigtig god lørdag til dig og den nyklippede :)) Rasmilla besøg - ah!

    SvarSlet
  4. Super god ide, jeg håber du får en rigtig dejlig shoppe/hygge dag med din søde lille hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dagen spænder af helt fantastisk! Og gir så meget overskud oveni, at der nu står en gryde på komfuret og dufter af æbler, med rørsukker, kanel og masser af vanille :-) (Det må være den store bugnende Rasmilla-pose der gør det :-)

      Slet
  5. Fin blog du har :) jeg besøgte selv Rasmilla forleden og det var hele køreturen fra Falster værd ;)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..