Er hun Ribs eller Brombær? Var i tvivl fra i fredags da jeg købte garnet og kunne ikke vælge, hvilken farve, der passer bedst til min mor. Fine kommentarer på mit blogindlæg fra Kirsten og Kirsten fik mig til at tænke.. Hvorfor valgte jeg netop disse to farver som valgmulighederne? Og måske ved jeg godt nu, hvilken der mest er min mor.. Min mor er en særlig dame. På to måder. Hun er noget ganske særligt for mange mennesker. For hun er en søster, en moster, hustru og mor. Og hun er svigermor og bedstemor. Og hun er dyremor for hendes haves dyr, hvor hverken fugle eller pindsvin går sultne fra. Og hun er nabo, der passer på huse når familierne, der bebor dem er på tur. Hun er der. Og så er hun særlig, vil mange mene. Speciel og meget sammensat. Hun er på en gang skrøbelig som fin porcelæn og skarp i hendes mund. Og alt alt for ærlig. Min mor er en sart dame, der lever i en verden, der ikke er blid ved hende. Det har den aldrig været. Derfor har hun en familie, der må være ekst...