Strixerier

I dag er det sommer og studenterfest. Min elskede nevø fik huen i onsdags, og i dag skal han kysses og fejres af familien og de tætteste venner heraf. Der er noget særligt ved denne tid af året. Jeg eeelsker når studentervognene er på gaden og jeg er én af dem, der giver den gas når de passerer: dytter som man skal, når jeg er i bil og vinker når jeg er cyklende eller gående. Jeg elsker den energi hele sceneriet udgiver! Glæde, lettelse og fest. Og jeg bliver så rørt. Rørt over denne skønne ungdommelighed, der alle er både lettede og lykkelige for deres præstation: deres studentereksamen. David, er nevøens /studentens navn. Og jeg elsker ham grundigt! Jeg er hans Moster og det sætter jeg en ære i. For David er noget helt specielt.  Cool er han også - i vogn med solbriller og roligt overblik :-) Han er talentfuld, men går meget stille med dørene. Han er stille, men har venner, beundrere og en dejlig kæreste. Han er eftertænksom og hovedløs (ind i mellem). Han er sammensat og

Det kan være ret godt med lidt hæklerier ind i mellem. Især når strikketøjet skal aftrappes og langsomt vænnes til sommer-pausen.. Det lille hækleri blev til en lille smart-telefon-sok, med et touch af girly (den er til mig selv..): Lækker brun, med pink kant. Og en hank, så den kan hænge på håndleddet, når man suser rundt, med alt muligt andet i hænderne også (hvilket jeg synes jeg hele tiden gør i mine dagtimer :-) Når man griber til små hæklerier kan det også tilfredsstille trangen til nye begyndelser. Jeg elsker begyndelser.. Idéen, spændingen, håbet og forventningen.. Det er herligt :-) Men ikke alle elsker begyndelser, når afslutninger tårner sig op og tager al udsigt .. Den smukke unge mand, har endnu en afslutning foran sig. I morgen. Sidste dag. Og afsked med venner og lærere fra 10. klasse. Han ved, at der venter en ny begyndelse for ham. Men lige nu er han gladere for det han har og mindre glad for, hvad der måtte komme.. Meget naturligt, velsagtens.. Jeg er med

- tænker jeg.. For det må da være det der kendetegner DSIK : Nogen gange kan man komme til at træffe meget hurtige beslutninger og så sidder man lidt i saksen. Revet med (er sikkert sket før, men nu fortrængt) af fristelsen ved et enkel og stilrent resultat - og bruger ikke en eneste omtanke på processen, før man sidder med flere hundrede masker i glatstrik! Men det bliver nødt til at være ok.. Jeg strikker (og tæller) ned   til den kommende lange dejlige ferie. Og på min årlige sommerrejse strikker jeg ikke. Så det er måske meget godt med lidt nedtrapning, med sådan et her lidt afskrækkende kedsommeligt strikketøj :-) Jeg har (lidt i panik over det nuværende projekt) planlagt de(t) næste (to) strikke-projekter.. Og de bliver ikke kedsommelige! De venter på mig til august..

Trevlede 'Sommer I Kit' op i går aftes.. Måtte sande, at mit selv-design ikke holdt en meter, dog først efter to hele nøgler var strikket op. Nogle ting er sværere at indse end andre.. Jeg ville jo gerne have lodrette 'baner' med hul-mønster og havde valgt følgende rapport: *2r, slo, 2 rsm* Det medfører, ved lidt eftertanke og nu også erfaring, at trøjen stille og rolig drejer sig, da de sammenstrikkede to masker hele tiden er som 2 rsm! Jeg kunne jo nok have tænkt mig til det.. men jeg ville så gerne have de lodrette baner af huller - og uden alt for mange andre dikkedarer. Måske nogen kender en rapport, der kan indfri mine ønsker? Efter op-trevling måtte jeg straks igang med at omdanne garnet på ny. Garnet skifter identitet fra en lille let hulmønstret cardigan, til en langærmet raglan trøje i glatstrik.. Det er stadig 'I Kit'.. Måske denne skal hedde 'Dansk Sommer I Kit'? DSIK strikkes i Rasmillas Yndlingsgarn (i lys-grå som jeg kalder kit

Der er meget at være glad for. Der er fx fredag og familie. Gode venner og dejlig musik. Visheden om to kommende dase-dage - og så selvfølgelig: Et færdigt værk :-) Min Sarte Cecilia aka Mohairy er færdig - frisk fra fryseren! (Den kom lige til at ligge lidt længe som næsten-færdig. Før nu, altså :-). Jeg lukkede Mohairy af onsdag aften: Puttede den i posen ( Ja - jeg sagde jo jeg ville gøre det! ): Lagde den i fryseren (oh yes!), til hvile mellem frossent grønt og æblemos: Hentede Mohairy ud af fryseren - iskold - torsdag aften. Nu skulle der hæftes ender: Så lidt håndvask i luksussæbe (fra Rasmilla Garn) og en net udspænding over tørrestativet (nu sent torsdag aften): Forventningsfuld fredag eftermiddag.. Lirke nåle og løsne arbejde.. og på med den! Mohairy er nu flyveklar - og jeg frydes over resultatet :-)   Og fryse-tricket? Hvad skal jeg sige.. Ved en enkelt prøvning (på-med-trøje-søn-tager-billeder-og-af-igen) fandt der fældning sted.. Hvord

Weekenden var sådan én, der forsvandt. Og den har indeholdt alt, undtagen børnene (der dog er stødt til i løbet af eftermiddagen alle sammen) og kun delvist ham den høje og stærke (der har haft mande-arrangement i byen :-)). Jeg har nået det meste og forsømt ganske lidt. Der har været masser af strik og endnu mere snak. Der har været Sommer I Kit , veninde og søster (men ikke på samme tid).. Der har været oprydning, rengøring, tøjvask og indkøb. Og der har været papirarbejde og lettere ommøblering. Der har været dejlig mad og benene oppe og en af favoritfilmene i tv (Becoming Jane). Jeg har været underholdt og alene. Og lige nu føler jeg mig både forpustet og afslappet på samme tid. Jeg tror det bliver tidligt, at jeg ligger weekenden i seng denne gang. Den har været flygtig og massiv, og jeg er ved at være mættet... Om et halvt døgns tid, starter uge to i mit nye arbejdsliv. Er rundforvirret og glad ud over alle grænser. Det er så absolut rette  hylde  løbebånd jeg er kommet på

Så er den færdig - Den Ultimative Cardigan. Den har fået god pasform, præcis som målet for projektet var: Den har fået to knapper i toppen: Og masser af brede kanter i dobbelt-perlestrik: Mums, hvor den bliver god at bruge :-)

Har strikket, pyntet og monteret en sweater. Som hjælpe-strik for Milles mormor. Krop og det meste af ærmerne var allerede færdige, så det var en smal sag, lige at gøre den færdig :-) Min første kvast på et strikkeprojekt Den smalle sag, viste sig dog, at være lidt bredere .. Der var meget montering og pynt. Jeg, som er vant til at strikke modeller med så lidt montering som muligt, har i den grad været udfordret :-) Og så må jeg sige, at jeg er blevet bekræftet i, at raglan-modeller er det bedste. Nej - det eneste rigtige! For smukkere resultat og bedre pasform. Men fåret bliver et hit, er jeg overbevist om. Og det var sjovt at lave: