Gå videre til hovedindholdet

Hvordan 'Sommer I Kit' bliver til DSIK

Trevlede 'Sommer I Kit' op i går aftes.. Måtte sande, at mit selv-design ikke holdt en meter, dog først efter to hele nøgler var strikket op. Nogle ting er sværere at indse end andre..
Jeg ville jo gerne have lodrette 'baner' med hul-mønster og havde valgt følgende rapport: *2r, slo, 2 rsm*

Det medfører, ved lidt eftertanke og nu også erfaring, at trøjen stille og rolig drejer sig, da de sammenstrikkede to masker hele tiden er som 2 rsm! Jeg kunne jo nok have tænkt mig til det.. men jeg ville så gerne have de lodrette baner af huller - og uden alt for mange andre dikkedarer.

Måske nogen kender en rapport, der kan indfri mine ønsker?


Efter op-trevling måtte jeg straks igang med at omdanne garnet på ny. Garnet skifter identitet fra en lille let hulmønstret cardigan, til en langærmet raglan trøje i glatstrik.. Det er stadig 'I Kit'.. Måske denne skal hedde 'Dansk Sommer I Kit'?

DSIK strikkes i Rasmillas Yndlingsgarn (i lys-grå som jeg kalder kit-farvet), på pind 5. Den bliver enkel og sikkert ganske kedsommelig at strikke.. Men nogen gange er det noget lukket, langt og enkelt, der skal til, og så må man tage det kedsommelige med..

Kommentarer

  1. Det bliver da fedt, den skal nok blive god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opmuntringen :-) Én ting er helt sikkert: garn og pinde er helt i top! (Det er de pink acryl-pinde :-))

      Slet
  2. På'en igen ,..
    hellere det, end at strike en færdig, man ikke bliver tilfreds med ;o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Ha, den erfaring gjorde jeg også for mange år siden, men jeg strikkede hele blusen færdig ;-). Du kan i stedet strikke skiftevis slå om, 2drsm og næste gang 2rsm, slå om. Selvfølgelig adskilt af to ribmaske og 1p med 2r, 2r. Håber det er til at forstå... Men det giver en meget sød rib med huller.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.