Gå videre til hovedindholdet

Begyndelser

Det kan være ret godt med lidt hæklerier ind i mellem. Især når strikketøjet skal aftrappes og langsomt vænnes til sommer-pausen.. Det lille hækleri blev til en lille smart-telefon-sok, med et touch af girly (den er til mig selv..):


Lækker brun, med pink kant. Og en hank, så den kan hænge på håndleddet, når man suser rundt, med alt muligt andet i hænderne også (hvilket jeg synes jeg hele tiden gør i mine dagtimer :-)

Når man griber til små hæklerier kan det også tilfredsstille trangen til nye begyndelser. Jeg elsker begyndelser.. Idéen, spændingen, håbet og forventningen.. Det er herligt :-)


Men ikke alle elsker begyndelser, når afslutninger tårner sig op og tager al udsigt .. Den smukke unge mand, har endnu en afslutning foran sig. I morgen. Sidste dag. Og afsked med venner og lærere fra 10. klasse. Han ved, at der venter en ny begyndelse for ham. Men lige nu er han gladere for det han har og mindre glad for, hvad der måtte komme.. Meget naturligt, velsagtens..

Jeg er med ham i morgen. Det samme er hans bror. Vi følger ham i kulissen og er lige i nærheden. Ikke at han får brug for os der. Men, alligevel, har han brug for, at vi er der.


Jeg elsker ham for fuld kraft. Og jeg håber, at han får bedre udsigt og kan komme til at holde mere af begyndelser.. Jeg håber, at han finder lige så meget lykke i det nye han skal, som i det han skal til at forlade. Jeg håber.. alt det gode, der er at håbe for sit barn. Og det er ikke så lidt endda..

Kommentarer

  1. Som du altså kan skrive og rører! Han vil helt sikkert få den bedste udsigt og med tiden også lære at holde af begyndelser, det er jeg sikker på.
    Tillykke med og til din smukke søn :)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..