Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Projekter indenfor rækkevidde

Hvor er tiden til det jeg holder af? Måske tiden kommer med regnen i dag? Har tre gode projekter på pindene: Strandstriber i Rasmillas Tynde Uld.. Det er en skøn opskrift , med en spændende form for raglan - der helt sikkert hedder noget andet end raglan :-) Jeg er næsten lige startet - og jeg nyder garn og opskrift (og så strikkes den på yndlingspind nr. 4,5). Og Blondekoralen .. Altså, hånden på hjertet - så er det ikke verdens bedste sjal-opskrift. Der er for meget ret og vrang side over den opskrift - og det synes jeg duer meget dårligt til et sjal.. Men jeg er stadig vild med kontrasten imellem blonder og koral. Absolut to ting, der ikke passer sammen og som derfor giver sjalet lidt kant. Og så er der jo ponchoen  - Ella ponchoen. Den må blive færdig inden regnen stopper i dag! Har fundet opskrift til næste projekt.. Mon Rasmilla Garn skal besøges i morgen?

Tak for foto-collage-tip

Læste et fantastisk tip hos Kludemutter i går - om fotocollage :-) Fandt straks sitet og lavede min første collage - nemt, hurtigt og lækkert:

Endelig..

Kilometervis af gåtur, på en lovende dag. Elvis er tilfreds med plads at strække ud på. Jeg er opfyldt af havvind og duften af tang. Jeg elsker havet.. Jeg elsker, at jeg endelig bor her..

Før og efter og lækkert garn

Hmm.. jeg forsøgte mig med lidt billede-collage.. Sådan for at spare plads og load-tid. Smart, tænkte jeg, men resultatet er ikke så smukt - der er lidt hakker og streger, hvor de ikke hører til :-) Men måske man godt kan se det jeg vil vise med billederne: Et badeværelse 'før' og 'efter'. Et kig til en stue 'før' og ét af de fire hjørner i vores nye køkken-alrum-stue 'efter'. Og så et udpakket garnskab, med nyhentede forsyninger fra Rasmilla Garn :-) Her er sket og bygget så meget, så at der mangler lidt hist og pist, er nemt at leve med. Næste store hug, er isolering og 'opbygning' af kælderen.. Lige nu er mit fokus dog på udpakning og forsøg på at finde hjem her. En af metoderne til det, tænkte jeg i går, er at få fyldt lidt godt på garnhylderne. Nederste hylde har fået garn til to dejlige projekter :-) Nu skal jeg finde nye yndlingsteder til strikningen. Hyggekrogene, du ved. Lige nu er det test-tid. Og jeg sætter mig med strikk...

En blød landing

Så - nu er jeg flyttet ind! Sådan rigtigt. For i dag blev garn, strikketøj og tilbehør pakket ud og lagt i skab og kurve. Men jeg tror ikke jeg er helt landet endnu. Det føles som en lang og blød landing.. Her er smukt og solen er varm i min have.

Kasserne hober sig op

Og jeg er verdens kedeligste strikke-blogger for tiden. For her er ingen strik og deling. Kun travlhed og et hus der skal gøres (lidt) klar og flyttekasser der hober sig op i lejligheden.. Men jeg følger ivrigt med i blogland. Og på Ravelry. Som vanligt. Så tørstrikning er der masser af, når jeg trænger til at krybe ind i den verden jeg (også) elsker - fyldt med smukt håndarbejde og kreativitet. Og jeg tænker lidt, at der nok ikke er så længe til, at jeg kan sidde i en smuk hyggekrog med pinde, garn og gode ideer :-)

Om en uge

..bor jeg i hus. Hvor færdigbygget det er? Med mange hænder og meget højt tempo, blive noget af huset i hvert fald beboeligt :-) Jeg glæder mig uanset. Også selvom jeg tilbage i januar var sikker på, at jeg skulle flytte til foråret (og ikke vinter) og at jeg skulle nyde de spæde forårsskud der måtte poppe op af min nyerhvervede jord. Men hvad ved jeg om årstider og havevegetation i øvrigt? :-) Jeg glæder mig uanset..