Gå videre til hovedindholdet

Når maskerne lægger sig

Tænker lidt over, at jeg har kastet mig ud i et projekt med utrolig meget glatstrikning.. Det plejer jeg at holde mig fra, medmindre det er til mini-mennesker. For så er jeg ude i et overskueligt omfang af glatstrik.. Men denne gang bliver anderledes, tror jeg. Og det er måske fordi jeg ønsker mig den trøje så brændende og fordi garnet er så lækkert. Og så lægger maskerne sig helt perfekt.

Så jeg sidder her, denne lørdag formiddag, helt alene i mit køkken og godter mig over lækker strik. Resten af huset sover stadig og jeg nyder stilheden så længe..

Kommentarer

  1. Man har jo som bekendt en holdning til man får en ny ;o) Dit strik ser lovende ud, så jeg glæder mig til at se resultatet :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
  2. Så fint og jævnt, det bliver. Jeg har købt ind til en topstykkekjole i bomuld/uld, men er meget i tvivl om jeg skal gå igang med den, for jeg synes at garnet er svært.
    Dejligt at sidde og strikke i fred, når ungerne sover.
    Dorte (Mosdal)
    Ja, jeg har lidt problemer med blogger i øjeblikket

    SvarSlet
  3. @Karen - jeg er ret forventningsfuld :-)Nåede faktisk temmelig langt denne weekend, så det kan ikke vare længe før jeg nærmer mig en slags resultat :-)

    @Dorte - Jeg synes at garnet er helt fantastisk at strikke! Men det er ret blødt - hvilket nok bliver rart at have på - men jeg kan da godt blive nervøs for, om det passer sig til opskriften.. Vi får at se :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Endelig.. Poncho Fall fik liv (og navn)

Det tog tid at få gjort hvad der skulle gøres - at få renskrevet og publiceret opskriften til ponchoen.. Det var ikke det at skrive noterne rene der tog tid - men det var det at finde tiden til at gøre det.. Hold op, hvor lyder det egentlig åndsvagt: svært at finde tid, til at finde tid til at gøre det! Men, der er nok andre der oplever det samme som mig, en gang imellem. Mon ikke? Men - tah-dah! Nu er den lavet og det glæder mig sådan at få den ud og leve: Du kan se den på Ravelry og læse lidt mere om den i et tidligere indlæg her Og - så lige en note om garnet - Valmue fra Tante Grøn. Det er et fhv. nyt garn fra Tante Grøn og det er helt fantastisk at strikke i. Og det er let og lækkert - og meget varmt. Så på mange områder et nærmest perfekt garn. Men - man skal ikke være hysterisk hvad angår fældning - for det fælder. Det gør det. Fælder altså.. Måske bliver det bedre og bedre efter flere og flere gange vask.. Men jeg er ligeglad.. jeg nærmest bor i den og selvom j...