Jeg nærmer mig snart det halve døgn, hvor jeg har forladt det ene sted og endnu ikke er startet det næste sted! Hvor jeg er på stedet midt i mellem. Hvor jeg er titel-løs, telefon-løs og pligt-løs.. Det føles lidt skræmmende.. For her midt i glæden kommer nu også sommerfuglene. Og spændthed, der af og til slår over i skræk-hed.. Spekulationerne over transport (hvilken er den hurtigste cykelrute herfra og dertil?), arbejdsopgaverne (bliver der mere end de nuværende 40-45 timer om ugen?) [skræk!] , menneskerne (hvor glade er de egentlig, når man ikke kun er på besøg, men er der hele tiden?), maden (er den ligeså god som den jeg er forvent med?) .. og meget mere til.. Små ligegyldigheder, måske, der rumler.. Hvor mange nærmer sig det halve døgn, hvor forår blir' til sommer, nærmer jeg mig mit næste 'før' og 'efter'.. Spændt og glad og meget forventningsfuld. Og også lidt bange..