Gå videre til hovedindholdet

Det halve døgn hvor forår blir' til sommer

Jeg nærmer mig snart det halve døgn, hvor jeg har forladt det ene sted og endnu ikke er startet det næste sted! Hvor jeg er på stedet midt i mellem. Hvor jeg er titel-løs, telefon-løs og pligt-løs..

Det føles lidt skræmmende..

For her midt i glæden kommer nu også sommerfuglene. Og spændthed, der af og til slår over i skræk-hed.. Spekulationerne over transport (hvilken er den hurtigste cykelrute herfra og dertil?), arbejdsopgaverne (bliver der mere end de nuværende 40-45 timer om ugen?) [skræk!], menneskerne (hvor glade er de egentlig, når man ikke kun er på besøg, men er der hele tiden?), maden (er den ligeså god som den jeg er forvent med?) .. og meget mere til.. Små ligegyldigheder, måske, der rumler..

Hvor mange nærmer sig det halve døgn, hvor forår blir' til sommer, nærmer jeg mig mit næste 'før' og 'efter'..

Spændt og glad og meget forventningsfuld. Og også lidt bange..

Kommentarer

  1. Spændende.
    Ønsker dig alt mulig held og lykke i det nye.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Du er bare et menneske Rikke der reagere helt naturligt.
    Pøj pøj i det nye. Jeg er sikker på det bliver alletiders...

    SvarSlet
  3. Puha - altid spændende at skulle starte et nyt sted! Mon ikke det bliver godt? Håber du kan nyde de dage, hvor du har "pause" istedet for at skulle pleje sommerfugle....

    SvarSlet
  4. Held og lykke jeg er sikker på at det hele nok skal gå :)
    Vend det lidt og tænk over at de "nye" også er spændt på at du skal komme.
    Pøj pøj

    SvarSlet
  5. Ja.. Det bliver godt! Og jeg glæder mig, med alle sommerfuglene og spændtheden :-)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..