Gå videre til hovedindholdet

På banen

Ugen har været fuld af sol, søn, sommerstrik og fodboldbane-strikning :-)


Det er mandag og onsdag nu, at træningen står på. Og når solen skinner og man kan sidde ved sidelinien og følge ens egen lille fodboldstjerne, mens solen varmer og pindene former garnet - ja, så er det bare helt perfekt!

Mindste-manden knokler derudaf i 1½ time i træk, til sådan en træning. Her i en 10-minutters nærkamp, to mod to. Min fodboldstjerne er ham med den sorte hue, grønne vest over klubtrøjen, de bare knæ og yndlings-fodbold-strømperne :-)

Vi har haft en god uge. Mindste-manden og jeg. Trods de små slag hverdagen kan give, har ugen været mere end god. Vi har haft masser af sol. Og masser af tid sammen.

Det er ikke slemt at være Vesterbroer på en solskinsdag. Selvom dagen har været lang af arbejde og pligter,  så bliver alting godt, når dagen rammer eftermiddagen og man kan gå gennem den levende og smilende bydel med sin søn og snakke om løst og fast, til man når grønsværen. Hvor sporten og drømmene får frit løb..

Det er ikke slemt at være Vesterbroer på en solskinsaften, når man går tilbage fra banerne til hjemmet, i døgnets sidste solskin. Og lidt mere trætte end tidligere, snakker vi lidt mere om løst end om fast og begge glæder vi os til maden og familien, der venter derhjemme. Og isen som vi køber med fra kiosken hjem og som vi spiser lige før dagen går omkuld..  

Det er næsten luksus i overflod, at man oven på sådan en uge tilmed også får en weekend :-)

Kommentarer

  1. At samle på små gode stunder er skønt.

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig dejligt. God weekend.

    SvarSlet
  3. Skønt og dejligt er det :-) Er på pindene i dag. Først hjemme og siden i haven hos den dejligste veninde..

    SvarSlet
  4. Hej:O)Du kender ikke mig, men jeg nyder at læse din blog hver gang der er nyt. og jeg læser den via Charlott Kaaes blog. Hold fast jeg synes du er fantastisk:O) Jeg bor i Jylland, i en lille bitte by ude på landet, hvor stilheden indimellem larmer helt vildt. Så din blog når vidt omkring. Mine børn er store og klarer efterhånden næsten alting selv. Og når man kan se, at de kan selv og at de hviler i sig selv, så ved man at den tid man brugte sammen med dem som små,på samme måde som du beskriver, er uvurderlig og godt givet ud. Nærhed er vigtig, snak om løst og fast er vigtig:O)Jeg har også siddet til mangen en fodboldtræning og -kamp med to drenge, som nu er 15 og 19. Jeg blev bare så rørt af at læse din blog idag:O)
    mange hilsner fra Inge Gammelgaard

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Inge - 1.000 tak for dit indlæg :-) Jeg bliver både rørt og rigtig glad for dine ord.. Man tænker jo ikke rigtig over, hvem der mon læser med og hvad læserne tænker.. Man skriver jo på en måde til sig selv og så alligevel med bevidstheden om, at en hel masse læser med.. Det er det forunderlige ved at blogge. For jeg bliver overrasket (stadig), hver gang jeg bliver opmærksom på at der er mennesker, der følger med :-) Og det er dejligt :-) Tak igen..

      Slet
  5. Dejligt indlæg - mere er der vel ikke at sige ;O)
    Kun et spørgsmål - hvor er det mindste-manden spiller fodbold ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han spiller i Vestia, på Bavnehøj banerne (Vesterbro)

      Slet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Når en plagsom ryg ikke kan stå i vejen for éns vilje

Så - nu står de for døren. Feriedagene altså.. Og selv om ryggen lider stadig, så er glæden stor :-) For med feriedage følger: eget tempo, egne sager, gode sysler, dimsen rundt og strik. Og dejlige aftaler, ikke mindst. Og kun meget lidt pligter :-)

Og så har jeg jo fået en ny bedste ven: Kiropraktoren. Det har været (og vil fortsat nok også være) en pinefuld omgang, det bekendtskab. Men hun gør et eller andet, der trods alt giver mig håb om et liv efter denne plage..

Hun hiver og flår og får det til at sige knæk. Også steder, hvor man tænker det måske ikke skulle sige knæk.. Men det føles befriende. Det føles som vejen frem. Hun er så afgjort min nye bedste ven.


Lidt strik ad gangen..
Jeg strikker på Line Break.. Jeg er på maaange masker nu og jeg har kun en 60 cm pind.. Tænker lidt på om den vil briste? Jeg vil strikke forsigtigt og håbe på, at pinden er bæredygtig..
(Line Break havde jeg luret på et stykke tid, men det var Unikarinas helt vidunderlige udgave, der fik skubbet garnet p…

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-)

Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat.

Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt..



Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem.

Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har holdt mig lidt fra…

Novembernoter på falderebet

I følge min blog er november en meget kort måned. Sådan ca 4 måske 5 indlæg kort..Har søgt lidt desperat efter fotograferbare elementer omkring mig i disse dage. Og det har klart inspireret mig. Sådan ud i tanker om at alt man lægger ud vel ikke behøver at være lige smukt? For det er jo smukke billeder man normalt ønsker at dele på sin blog. Og naturligvis da. Især når det er en strikke blog :-)Og udfordringen er så nu i disse novembernoter at fange noget i verden omkring mig, der ikke nødvendigvis har med strik at gøre. Og det er altså ikke lige smukt hele tiden. Mine muligheder?
En mørk forhave (ligesom i meget mørk forhave), en computerskærm, et kundemøde, en våd rygehave ved kontoret, en træt familie.. eller en selfie der er gavmild med de sorte render under øjnene.. nej, vel?Så det blev den våde have på min arbejdsplads..