Gå videre til hovedindholdet

Hvordan Pop blev til Prop

Jeg har haft så travlt med ingenting, at jeg ikke har fundet tid til blog. Har nødtørftigt fulgt med i blogland på sidelinjen via mobilen, med lidt for meget genskin på skærmen til at det har været rigtig fedt..

Og hvor er jeg nået til i min strikke-up-date? Jeg har ikke helt styr på det - men jeg ved, at jeg blev færdig med min Vandgrøn Pop for laaang tid siden. Men den har ligget hæftet og monteret i gyngestolen lige siden og op til i forgårs, hvor jeg fik den skyllet op.

Den har ligget til skamme, har den, da jeg må indrømme at jeg blev noget skuffet af at se den på. For det er så smuk en trøje og garnet er lækkert og den var sjov at strikke. Men på... Jeg ved ikke, hvordan jeg kan beskrive det.. Måske med "mini-michelin"? .. Eller "lettere proppet"?

Jeg ved ikke, om jeg bliver glad for at bruge den.
Men nu er den klar til at blive lagt i skabet. Og så kan den vente der til koldere tider. Og måske virker den på det tidspunkt mindre Michelin'et, når vejr og temperatur kan bakke den op og yde den lidt retfærdighed.

Vi får at se..




Kommentarer

  1. Øv, hvor ærgerligt. Både farven og mønsteret er ellers flot! Håber, den pludselig bliver et hit til vinter.

    SvarSlet
  2. Hvor er det ærgeligt, for den er virkelig flot. Jeg håber du ender med at blive glad for den alligevel.

    SvarSlet
  3. Den ser ellers lækker ud - og flot i mønsteret.
    håber michelin effekten forsvinder :o)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt  mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-) Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat. Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt.. Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem. Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har ...

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...