Gå videre til hovedindholdet

Hvilken fryd!

At kaste sig over nyt garn, der har en lækkerheds-faktor ud over det sædvanlige!

Lama Uld - indkøbt i yndlingsbutikken Rasmilla. Jeg har gået og luret på garnet over laaang tid. Blev fristet ved at gramse på en barnesweater strikket i garnet, men jeg havde svært ved at forbinde trøjens blød- og lækkerhed, med nøglerne på hylden.. De så så .. ja, ikke-bløde ud..
Så der gik lidt tid.
Og så oprandt dagen, hvor et projekt fik mig til at tænke, at NU skulle det være.

Og garnet går til [ta daa!]: Firkanter & Striber (og ja, det er en Veera model :-))



Det er SÅ lækkert at strikke i, og resultatet er ultimativ blød- og lethed :-)

Glæder mig til den er færdig - og det går stærkt! For projektet har alt, hvad der skal til: lækkert garn, fed opskrift, pind 5 og høje forventninger!

(P.S. Jeg er nået en del længere end billederne fortæller)

Kommentarer

  1. Spændende... billedet ser i hvert fald lækkert og blødt ud

    SvarSlet
  2. Jeg har også mærket på garnet og synes og det virker rigtig dejligt. Den ser fin ud den model, jeg glæder mig til at se din fortolkning

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud og lamaulden er så blød at mærke på - men mig stikker den altså helt vildt når jeg har det på. Havde strikket det skønneste halstørklæde men det er nu trævlet op og garnet må bruges til noget der skal følges. Håber ikke du er så sart som mig ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  4. Mmm - man kan godt lige fornemme hvor blødt og lækkert det er ud fra billedet.

    SvarSlet
  5. Det garn har jeg tilgode at strikke med. Men det lyder til at være et lækkert garn.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.